Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1544. 23. Maj. 457
at ytre deres Forandring over, at netop Hertug Henrik var bleven be
troet til at være Mægler, men lovede ellers at ville gøre deres Bedste
for at bringe en Fred i Stand. Den 1. April fik Granvella, Karl Boi
sot, Johan de Naves og Viglins v. Zwichem Fuldmagt af Kejseren til
at forhandle med de danske Afsendinge. Forhandlingerne bleve ret
langvarige, men deres nærmere Forløb kendes ikke. Som det bevarede
Brudstykke af Anders Bildes Dagbog over Refsen viser, lededes For
handlingerne i Begyndelsen af Hertug Henrik afWolfenbuttel, men denne
klagede ved en senere Lejlighed, i Efleraaret 1545, over, at han under
Forhandlingernes Gang var bleven trængt til Side af Johan Rantzau
og andre, hvilket efter hans Mening havde medført, at Traktaten var
bleven ugunstigere for Kongen, end den ellers vilde være bleven. De
danske Gesandler optraadte med stor Fasthed — Granvella klagede
gentagne Gange til den paa Rigsdagen værende engelske Gesandt over
deres Stivhed — og salte i det hele og store deres Fordringer igennem.
Kejseren maatte slutte en endelig Fred, hvad han hidtil saa bestemt
havde vægret sig ved, og den i Freden indeholdte Reservation af Chri
stian IFs og hans Dotres Ret svækkedes betydeligt ved den af Kejseren
givne hemmelige Deklaration, hvori han erklærede ikke at ville paaføre
Christian III nogen Krig af den Grund. Et Hovedmotiv for Kejseren
til at gaa ind paa Freden var foruden Ønsket om at skille Danmark
fra Frankrig og de evangeliske i Tyskland Hensynet til Nederlandene.
Her havde Kejserens fjendtlige Politik mod Danmark altid været meget
upopulær, da den i høj Grad skadede den nederlandske Handel og
vanskeliggjorde Landets Forsyning med Korn og Skibsbygningsartikler.
Den 23. Maj underskreves de forskellige Aktstykker: Hovedtraktaten (A),
den dertil hørende kejserlige Deklaration (B) og en Separatartikel (C)
angaaende Amnesti for Krigsfolk, der havde tjent mod deres Fædre
land. 1
1 Joris v. Esplegens Sendelse og Modet i Bremen: Chr. III t. Dronning
Maria 12/n 1541, 16/2 1542; t. Gustav 1 12/u 1541, Febr. 1542, 14/5, ’/e, 27e 1542
(Ausl. Registr.). Dr. Maria t. Chr. III n/12 1541, u/3 1542, Chr. III t. Dr. Maria
26/1 1542, Dr. Marias Kreditiv f. de nederl. Afsend. 17/4 1542; Relation fra de
dsk. Afsend. ved Modet 7/s 1542 (Spanske Nederlande I, III). Gustav I t. Chr. III
28/12 1541, 7/1, 2/2 1542; C. Fuchs’s Optegn. om Forhandl. i Flensborg med de
svenske Afsend. (Sverrig I, IV). Instruks 16/4 og Fuldmagt 17/4 1542 f. de dsk.
Afsend. (Tyske Kane. Instruksbog 1539—48 S. 57 ff.). Chr. III t. Danzig, Stral
sund, Bremen, Wismar, Rostock og Lybæk 25/s 1542 (Ausl. Reg.). Geh. Aars
bereln. IV, 213 ff., 222 ff., 227—30. — Mødet i Kampen: Hamborgs Kreditiv
f. Casper Fuchs t. Chr. III 1J11 1542, C. Fuchs t. Chr. III 9/n 1542 (Hamborg).
Chr. III t. Hamborg a/4 1543, Dr. Maria t. Hamborg 8/4, Hamborg t. de nederl.
Afsend. i Kampen 21/4, Chr. III t. de dsk. Afsend. i Kampen 26/4, Instruks f. de
dsk. Afsend. i Kampen 26/4, Relation fra disse 10/s (Spanske Nederlande III, VI). —
Chr. III t. Hansestæderne 9/6 1543, t. Hert. af Kleve u/6, t. Hamborg 11/6, t. Gu
stav I ®/8, 7/n 1543 (Ausl. Registr.). Chr. HTs Instruks f. Børge Trolle og Erik
Juel t. Gustav I 3/7 1543 (T. K.’s Instruksbog 1539—48 S. 95 ff.), sammes Instr.
f. Joh. Forster t. Kurf. af Sachsen og Landgr. af Hessen 12/6 1543 (Instruksbog
S. 66 ff.), Joh. Forsters Relation om sin Sendelse s/8 (med Kurf.’s og Landgr/s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
