Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 1544. 26. Juli.
Stiftet til Fordel for Ærkebispens Broder, Hertug Henrik d. yngre af
Wolfenbuttel, og andre Fjender af det Schmalkaldiske Forbund, var
kommen i et meget spændt Forhold til dettes ledende Medlemmer, Kur
fyrsten af Sachsen, Landgrev Filip af Hessen og Hertug Ernst af
Brunsvig- Lyneborg. Da disse i Forening med Byen Bremen, som
Ærkebispen stadig laa i Strid med, trucde med Repressalier, søgte
han at afvende Faren ved at faa den danske Konge til at toge
Stiftet i sin Beskyttelse, og for at opnaa dette foreslog han, at Hertug
Frederik skulde vælges til Koadjutor i Bremen og Verden Stifter.
Christian III, hvis Forhold til Ærkebispen i længere Tid havde været
mindre godt, synes dog, og vistnok med Rette, ikke rigtig at have
stolet paa Oprigtigheden af Ærkebispens Tilbud. For at faa mere
Sikkerhed indlededes der Forhandlinger om Sagen med Domkapitlerne
i Bremen og Hamborg, hvem Valgretten tilkom. Disse vare meget
misfornøjede med Ærkebispens Politik, der havde skadet Stiftet og dets
Indbyggere stærkt, og viste sig derfor straks villige til at vælge Hertug
Fiedeiik hl Koadjutor, naar de derved kunde opnaa Kongen af Dan
marks Beskyttelse og kunde faa visse Garantier af ham, særlig med
Hensyn til deres egen Stilling. Domdekanten i Bremen, Lulef von
1 arendorff, dei’ var en af Lederne for det danske Parti, opsatte disse
Fordringer, og den 13. Febr. 15H udstedtes Instruks for Statholder
Johan Rantzau og Sekretær Georg Corper til at forhandle med Kapitler
og Stænder i Stifterne Bremen og Verden paa det af Domdekanten
opstillede Grundlag: Hertug Frederik maatte ikke blande sig i Regeringen,
saalænge Ærkebispen levede, og skulde love at holde alle Stænder ved
deies Privilegier og Friheder, dog skulde der i Religionssagen oprettes
en ærlig, kristelig Ordning med Stænderne og Stiftets Raad; han skulde
holde sig som en gejstlig Fyrste og Biskop dg maatte, hvis Kongen
af Danmark kom i Strid med Kejseren, ikke blande sig deri, ligesaa
lidt som i Striden om Delmenhorst mellem Grev Anton af Oldenborg
og Biskoppen af Miinster, medmindre Stiftets Stænder og Adel gav
deres Samtykke dertil. Kongen skulde love at underhalde sin Broder,
saalænge Ærkebispen levede, og bære de med Valgets Bekræftelse af
Paven forbundne Omkostninger, dog skulde Stiftet hertil bidrage, hvad
det var vant til; Ugeledes-skulde Kongen love at beskytte Kapitlerne
mod Angreb for Valgets Skyld.
Der foreligger ikke noget om Resultatet af denne Forhandling,
og maaske er den slet ikke bleven til noget, da Johan Rantzau kort
eftei rejste til Speier som Chef for det Gesandtskab, der sendtes did
for at slutte Fred med Kejseren. Kort efter hans Hjemkomst sendtes
han derimod med Schack Rantzau og Sekretær Georg Corper til Stade
for at forhandle med Ærkebispen seiv, da denne efter Afslutningen af
Freden med Kejseren paa ny havde henvendt sig til Kongen om
Sagen. Christian III synes efter Fredslutningen med Kejseren at have
faaet mere Tillid til Sagens Gennemførelse; dertil kom, at kunde det
lykkes at faa Broderen forsørget i Bremen, kunde man blive fri for
at udlægge ham nogen Part ved den forestaaende Arvedeling af
Hertugdømmerne. Kongen lovede, i Tilfælde af at man valgte hans
Broder til Koadjutor, Ærkebispens Lande Bistand med Raad og Daad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
