Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 1544. 26. Juli.
Paci Landdagen i Basdal 3. Juli besluttede Stcenderne i Bremen Stift
at vælge Hertug Frederik til Koadjutor, og Ærkebispen gav ogsaa sit
Samtykke dertil. Fra Stcenderne sendtes Segebad v. der Hude oq
Heinrich v. d. Decken til Johan Rantzau i Itzehoe, fra Ærkebispen
Claus Hermchng og Stefan v. Stein. I Instruksen for disse sidste lovede
Ærkebispen at sende Gesandten til et nyt Møde i Stade til Valgets Fuld
byrdelse, hms Kongen vilde gaa ind paa rimelige og for Ærkebispens
Stand passende Belingelser. Da der stadig frygtedes Ångreb af Bremen
og Hertugen af Brunsvig - Lyneborg, skulde begge Parters Gesandten
opfordre Kongen til straks at skrive til Sachsen, Lyneborg, Hessen og
Bremen om det forestaaende Koadjutorvalg og opfordre dem til at af
slaa fra alle Planer mod Bremen Stift. De 4 Åfsendinge forhandlede
med Johan Rantzau i Itzehoe 5. Juli. Et nyt Møde fastsaties til 20. Juli,
og skønt Johan Rantzau ansaa det for betænkeligt for Kongen at
skrive til de nævnte Steder, førend Koadjutorvalget virkelig havde
fundet Sted, lovede han dog, da Gesandterne trængte slærkt paa oq
overgav deres Instruks, for at Kongen deraf kunde se, at Koadjutor
valget var saa godt som sikret, at forebringe Sagen for Kongen. Denne
gik ogsaa ind paa at skrive til de ommeldte Fyrsten og Bremen
Brevene udfærdigedes 6. Juli.
I Instruksen for de danske Åfsendinge til Mødet i Stade be
inyndigedes disse til at gaa ind paa de tidligere af Domdekanten i
Biemen opstillede Mlkaar. I en Biinstruks paalagdes det dem end
mdere, saa vidt muligt, at se at slippe for Pension til Ærkebispen , da
Kongen skulde underhalde sin Broder, indtil han blev Ærkebiskop;
kunde det ikke opnaas, maatte de love 1000 Gl. aarlig og i udersie
A ødsfald gaa til 2000 Gi, men de skulde saa se at faa Ærkebispen
hl at afstaa Slottet Langwedel til Koadjutoren og underhaanden se at
faa udmrket en Tilladelse for denne til at indløse nogle af Bispestolens
pantsaite Slotte, da det særlig gjaldt om, at Koadjutoren kunde faa
Foden indenfor i Stiftet. Paa Mødet mødte Ærkebispen ikke seiv, og
hans Gesandter anmodede om, at Valget maatte blive udsat, da han
først maatte forhandle med Kejseren om Sagen. Da de danske
imidlertid bestemt holdt paa, at Valget, som lovet, nu skulde fuld
byides, og en Henvendelse til Ærkebispen om at frafalde Udsættelsen
ikke forte hl noget, foretog Kapitelsmedlemmerne alligevel Valget 26. Juli.
1 algbrevet (AJ er udstedt ikke alene af Kapitlerne i Bremen og Hornborg,
men ogsaa af Prælater, Slæder og Repræsentanter for Adelen i Stiftet.
Af samme Dato er den af Kongen og Hertugerne Hans og Adolf
udstedie 1 algkapitulation (B). Byen Bremen havde ikke sendt Ge
sandter hl Mødet; den saa sikkert ikke gerne en dansk Prins paa
Ærkebispesiolen; ved en senere Lejlighed udtalte den bremiske Borge
mester Diderik Vasmer til Landgrev Filip af Hessen, at man havde
holdt sig tilbage, da en yderligere Indtrængen paa Ærkebisp Christoffer
kun vilde fore til, at han fuldstændig kaslede sig i det burgundiske
Hofs Arme, og det buigundiske Hus vilde aldrig tillade, at Kongen af
Danmark, der i Forvejen var Herre over Sundet, ogsaa blev Herre
over Weserens og Elbens Mundinger. I denne Betragtning var Bremen
vistnok ganske enig med det burgundiske Hof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
