Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515
1546. 14. Juli
33*
Forhandlinger kunde indledes, at Christian II skulde: 1. give Afkald
paa Titelen : Konge af Danmark og Norge og Hertug af Stesvig og
Holsten, og kun kalde sig: fordum Konge af Danmark etc.; 2. opgive,
huor stor Brudeskat og Medgift huer af hans Døtre skulde have; 3.
opgive, hvad Underhold han vilde have for sin egen Person. Den
1. Juli svarede Christian II herpaa: han gik ind paa den første Be
tingelse og forlangte 60,000 Gl. til liver af Døtrene; naar disse Penge
vare betalte, skulde Christian II og hans Døtre for sig og Arvinger
give Afkald paa al Arveret til Rigerne og Hertugdømmerne og formaa
Kejseren og nogle Kurfgrster til at gaa i Borgen for dem. Spørgs
maatet om hans egen Underholdning henstillede han til Christian IH’s
Afgørelse og noermere Forhandling mellem dem. Forhandlingerne
standsede foreløbig hermed, da Christian III erklærede ikke at kunne gøre
noget, for Broderen, Hertug Adolf, kom hjem. Saasnart dette var sket,
sendte Christian II Bertram von Ahlefeldt Ul Christian III med en Skrivelse
af S. Okt., hvori han indtrængende anmodede om, at Sagen nu maatte
blive bragl til Ende, og udtalte, at han satte al sin Lid til Christian III,
Kanster Johan Friis, Johan Rantzau og Bertram Ahlefeldt. Den 18.
Okt. fik disse tre Adelsmænd da ogsaa Fuldmagt af Christian III og
hans Brødre til at forhandle med den fangne Konge. Det er sikkert
Resultatet af denne Forhandling, der foreligger i et af Christian II
paa hver Side underskrevet udateret Udkasl til Overenskomsten. Ud
kastet er i det væsentlige enslydende med den senere underskrevne
endelige Overenskomst 1, dog savnes deri Bestemmelserne om Kongen
af Sverrig og om et Klenodie til hver af Christian IFs Døtre; ligeledes
ere Bestemmelserne om Adgangen til at tale med Christian II noget
anderledes, og Bestemmelsen om, at Christian II skal skaffe sine Døtres
Ratifikation, findes ikke. Det nu bevarede Udkast er dog næppe opsat
ved selve Forhandlingerne, men først senere, rimeligvis paa Land
dagen i Slesvig i Nov. s. A., da Kongen ikke kunde gøre noget, for
han havde talt med sine Brødre og Raaderne. Det sendtes derefter
til Bertram Ahlefeldt, der forelæste det for Kongen. Denne gjorde kun
faa Indvendinger: han forlangte »vorruckeder tydt« retlei til »vor
gangener lydte, y>afgelenet« rettet til » unafgehandelte, »lofiyken olderse
til »mennichlyker und cristlycher molda le, ligesom han ogsaa begærede
Ret til cd svare Kongen af Sverrig paa det Skrift, denne havde udgioet
mod ham, og bad om cd faa nogle i Norge udgivne Breve tilbage
og om, cd Christian III vilde beiede nogen Goeld for ham. Paa Foden
af den plattyske Optegnelse om disse Besværinger har han egenhændig
skrevet, cd han vil anfage Overenskomsten, som Bertram Ahlefeldt har
forelæst for ham, og som han har underskrevet med sin egen Haand.
Sagen hvilede derefter igen i nogen Tid. Der var i Slutningen
af 154-5 stærke Rygter i Gang om pfalziske » Prakiikkem mod Danmark,
og en Forhandling, som Pfalzgreven i Sommeren 1545 havde indledet
med Kurfyrsten af Sachsen om Christian IFs Befrielse gav ikke gode
Løfter om en Overenskomst; Pfalzgreven forlangte her Sachsens Hjcelp
til Christian IFs Restitulion, hvilken Fordring dog af Sachsen bestemt
1 Afvigelserne ere angivne ved Aftrykket nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
