Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
1551. 28, Aug.
Christian III og hans Brødre tog bestemt Parti for Søsteren, og i
Maj 1550 sendtes den tyske Kansler Anders Barby og den lyneborgske
Kansler Lic. Balthasar Clammer til Hertug Henrik for at støtte hen
des Fordringer og se at faa Slottet og Amtet Schwan overladt til
hende i Stedei for Grabow. Hertug Henrik lovede ogsaa at stille sig
imødekommende overfor Hertuginden, og den videre Forhandling hen
vistes til et Møde i Wismar meltem Baader fra begge Sider. Paa
dette Mode opnaaedes dog ingen Enighed, da Hertug Henrik trods
sine tidligere Udtalelser ikke vilde strække sig videre, end Livgedings
brevet og de overleverede Registre forpligtede ham til, kun lovede han
at sende Gesandter til Kongen til videre Forhandling. Da disse imid
lertid ikke kom, sendtes Hans Barnekov, Dr. Bernt Wiegbolt Friis og
Lic. Balthasar Clammer i Sept. igen til Hertug Henrik. De skulde
hævde, at der i Overensstemmelse med Skik og Brag i fyrstetige Huse
burde sikres Hertuginden en aarlig Indtægt af 3000 Goltgylden, sva
rende til 10 p. C. af 30,000 Goltgylden, det dobbelte af Aledgiften, da
»die Widerlage« burde være ligesaa stor som Medgiften, og ligesom ’ tid
ligere se at faa Schwan sat i Stedet for Grabow, men kunde disse
Fordringer ikke sættes igennem, maatte de lade sig nøje med, at der
anvistes Indkomster til et Beløb af 2250 Gylden i Guld, ikke, som
man fia meklenborgsk Side vilde fortolke Livgedingsforskrivningen, i
Mønt, i Amterne Grabow og Grevesmiihlen, dog skulde Grabow for
Hertugens Regning forsynes med gode Bygninger og Husgeraad.
Spørgsmaalet om de resterende 750 Gylden og om Morgengaven skulde
henvises til Markgrev Hans af Kiistrins Kendelse. Denne Sendelse
frugtede dog ligesaa lidt som nogen af de tidligere, derimod fik Lic.
Balthasar Clammer, der i Nov. paany sendtes tit Meklenborg, udvirket,
(h Hei tug Henrik gik ind paa at lade Registrenes høje Ansættelse af
Godsernes Indkomster nedscette noget. Hertug Henrik synes ogsaa ved
den Lejlighed at have lovet at give efter paa andre Punkter, særlig at have
lovet at ville lade anvise Hertuginden en aarlig Indtægt af 2250 Gylden
i Guld, men i en Skrivelse af 1. Jan. 1551 stillede han sig atter paa det
tidligere Standpunkt, at de 2250 Gylden skulde forstaas som Mønt
ikke Guld.
Da Hertug Johan Albircht af Meklenborg, Hertug Henriks Neven,
kort efter, i de første Dage af Febr. 1551, besogte Christian HI i Nyborg
for at bevoege ham til at slutte sig til Konigsbergforbundet af 26. Febr.
1550 meltem Hertug Ålbrecht af Preussen, Markgrev Hans af Kustrin
og Johan Ålbrecht til Forsvar for den evangeliske Religion, lovede
han at forsøge en Mægling i Livgedingsstriden. Hertug Henrik gik
under de paafølgende Forhandlinger med Johan Ålbrecht ind paa, at
de 2250 Gylden i Livgedingsforskrivningen skulde forstaas som Guld
gylden, hvilket vilde svare til 3000 Gylden i Mønt, og der forhand
ledes om, at Amtet Stavenhagen skulde træde i Stedet for Grabow.
Christian III og særlig Hertuginde Elisabeth holdt dog stadig paa de
3000 Guldgylden, men Hertug Johan Ålbrecht erklærede, at dette ab
solut ikke kunde sættes igennem, da det var sædvanlig Brug i Meklen
borg, at v.die Widerlage« var det halve af Aledgiften, men denne fatdt
saa ogsaa tilbage til Brudens Familie, hvis der ingen Livsarvingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
