Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566
Jurisdiktion. Paa de lybske Åfsendinges Begæring om at faa en nu
Forskrwmng paa Bornholm paa yderligere 50 Aar i Overensstem
melse med § 16 i Hamborgertraktaten af 14. Febr. 1536 svaredes, at
Kongen nok vilde give en saadan, men de private Klager maatte først
afgøres og Lybæk maatte forinden give en ny Reversal.
Mødet paa Bornholm udsattes først til St. Hans Dag og siden til
Bartholomæi Dag [24. Aug.] 1554-, og Meningen var, at de kongelige
og lybske Raader skulde være rejste fra den til samme Tid til For
handling med Hansestæderne om deres Privilegier udskrevne Herredag
i Odense til Bornholm. Da Herredagen imidlertid trak ud til Slut
ningen af September, udsattes Modet paa Bornholm til næste Sommer.
Den 26. Juni 1555 fastsatte Kong Christian III det til 24. Aug.
Efter at de private Klagemaal vare blevne forligte 1 og en Overens
komst- truffen om Bondernes Skatter og Ydelser, sluttedes 10 Sept en
Reces angaaende Betalingen af den Erstatning, som Lybæk skulde
yde de klagende Undersaatter paa Bornholm, og Tilbagebetalingen af
den Oppebørsel af den gejstlige Jurisdiktion, som Bernt Knop med
Lrette havde tilegnet sig. Da Betalingen alligevel ikke fandt Sted til
den fastsatte Tid, mindede Kong Christian III 23. April 1558 Lybæk
om den afsluttede Reces. Lybæk undskyldte sig 16. Juli med, at de
lybske Gesandter kun havde antaget Recessen paa Ratifikation, oq at
en saadan hidtil ikke var bleven given, skyldtes, at der var nogle
Artikler, som ikke vare optagne i Recessen, hvorpaa de kgl. Gesandter
havde haabet at kunne skaffe dem Kongens Haand og Segl; angaa
ende Erstatnmgen for den uretmæssig oppebaarne gejstlige Jurisdiktion
foresloges en ny Forhandling. 1 sit Svar beklagede Kongen sig stærkt
over disse Udflugter, da de lybske Gesandter havde erklæret at have
Fuldmagt hl at forhandle om den uretmæssig oppebaarne gejstlige
Jurisdiktion; Lybæk havde heller ikke givet den i Recessen lovede
Erklæring om det oppebaarne Korn og Smør. Hvis Lybækkerne ikke
betalte Undersaatterne paa Bornholm den lovede Erstatning maatte
Kongen gribe til andre Midler3.
Nachdem die irrungen und gebrechen, so sich zwischen
der kon. mat. zu Dennemargken etc. und derselben underthanen
an einem und denen von Lubegk und derselben amptleutten
uf Bornholm anders teils erhalten, vermoge des Coldingischen
abschiedts, den funfundzwenzigsten Octobris anno etc. 53 er
gangen, durch gutliche unterhandlunge oder mit rechte solten
entscheiden werden, seindt demnach dieselbe durch die kon.
dazu verordenten, als Brigge Trolle, Peter Ochsen, Niels Langen,
reichsrethe, und Andreassen Wackern etc. in beysein und kegen
1 Ved Kommissionsforretningen af 8. Sept. 1555 (Hiibertz, Aktst. t. Born
holms Hist. S. 220—51). 2 Bornholms Konstitution af 9. Sept. (Hiibertz,
Aktst. S. 252—55). 3 Hiibertz, Aktst. S. ISO ff., 201—10, 215 20, 273 f.
Kane. Brevboger 1551—55 S. 331. Chr. III t. Lybæk 26/6 1555 (Ausl. Reg.).
1555, 10. Sept.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
