Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
1559. 29. April.
ansaa Tidspunktet for kommet til at realisere Planerne mod Dilmarsken.
I de første Maaneder af Aaret 1559 foretog han omfattende Hverv
ninger, men søgte dog saa længe som muligt at skjule sine virkelige
Hensigter. Snart hed det sig, at Hvervningerne skete i den neder
saehsiske Kreds’ Navn, for hvilken Hertug Adolf var Kredsoberst, snart
at de vare til Gunst for Spanien eller England. Af hans egne Raader
vare kun Kansleren Adam Tratziger og Moritz Rantzau indviede i
hans Planer. Endnu den 25. Marts nægtede Hertug Adolf ved en
Sammenkomst paa Bothkamp med Statholderen i den kongelige Del
af Hertugdømmerne Henrik Rantzau, at han havde noget i Sinde mod
Ditmarskerne. Det viste sig dog umuligt i Længden at holde den
virkelige Hensigt skjult. Den 27. Marts skrev Hertug Hans til Iven
Reventlov og Breide Rantzau om Hertug Adolfs formodede Planer
mod Ditmarskerne og bad dem om at skaffe noget at vide. De kunde
ogsaa snart efter melde, at Rustningerne virkelig gjaldt Ditmarsken;
det samme meldte Henrik Rantzau i de første Dage af April til Frede
rik II, og ligeledes kom der gennem Casper Fuchs Meddelelser om Hertug
Adolfs virkelige Hensigter fra Grev Anton af Oldenborg, til hvem
Hertug Adolf havde henvendt sig om Hjælp. Efter Henrik Rantzaus
Raad beggndte nu ogsaa baade Hertug Hans og Kong Frederik II at
ruste sig for alle Eventualiteters Skyld, skønt Hertug Adolf paa deres
Forespørgsel stadig nægtede at have noget ondt i Sinde mod Dit
marskerne. Da tillige den gamle Johan Rantzau, med hvem Her
tug Adolf gennem sin Kansler Adam Tratziger og Bertram Sehested
havde forhandlet i Kiel om Deltagelse i Toget, erklærede, at han ikke
vilde have nogetsomhelst med det at gøre, hvis ikke alle 3 Fyrster
deltog, og bestemt fraraadede Hertug Adolf at begynde Krigen paa
egen Haand, da han næppe alene vilde kunne skaffe de nødvendige
Penge og den fornødne Proviant, maatte Hertug Adolf tilsidst be
kvernme sig til en Forhandling med Broderen og Brodersønnen. Disse
havde paany sendt Raader til ham for at kræve klar Besked, og den
20. April mødte Hans Sehested paa Hertug Adolfs Vegne hos Kong
Frederik II i Kolding for at opfordre ham og Hertug Hans til at
deltage i Toget. Den følgende Dag fandt en Forhandling Sted mellem
Kongen og Hertug Hans. Kongen var, som han 17. April skrev til
Kurfyrsten af Sachsen, Udet oplayt til en Krig mod Ditmarsken paa
dette Tidspunkt, og ftere af hans danske Raader, saaledes Kansler
Johan Friis, saa meget ugerne denne Krig; den tyske Kansler
Anders Barby og begge Rantzauerne, Johan og Henrik, raadede deri
mod bestemt til Deltagelse, da Kongen og Hertug Hans jo ogsaa havde
Rettigheder til Ditmarsken og man vanskelig vilde kunne tage Landet
fra Hertug Adolf, naar han først havde erobret det. — Kongen og
Hertug Hans bestemte sig da ogsaa tilsidst til at tage Del i Toget og an
modede Hertug Adolf om at møde den 27. April i Flensborg eller
Rensborg for at træffe nærmere Aflaler. Herpaa svarede Hertug
Adolf 23. April, at han formedelst Troppesamlingerne i Trittau og
Sachsen-Lauenborg ikke kunde begive sig saa langt derfrå, men vilde
møde dem i Neumunster 28. April. Da Kong Frederik II imidlertid
af forskellige Grunde ikke kunde rejse saa langt sydpaa, foreslog han i
Stedet at holde Mødet i Jevenstedt, eventuelt i Nortorf. — I den sidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
