Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
1559. 26. Sept.
39
1558 skrev Christian III til Czaren, bad ham om at skaane Godset
Kolck og meddelte ham, at det af Russerne erobrede Narva var dansk,
og at Danmark fra gammel Tid havde Højhedsret over Estland, Han
nen og Wirland samt Byen og Stiftet Reval. I August 1558 kom nu
alle de liflandske Gesandten, deriblandt Christoffer v. Munchhausen, til
Danmark, og i den følgende Tid forhandlede danske Raader ivrigt
med dem i Aalborg og Randers. Fra dansk Side forlangte man for
at yde Hjælp Anerkendelse af Højhedsretten over Estland og Afstaael
sen af Provinserne Harrien og Wirland med Reval. Efter en Del
Modstand syntes de liflandske Gesandter ogsaa tilbøjelige til at gaa ind
paa disse Vilkaar, men Christian III trak sig nu pludselig tilbage. Han
vilde ikke overtage Beskyttelsen af hele Landet og vilde, for han ydede
nogen større Hjælp, sende et Gesandtskab til Liftand og Rusland for
at undersøge Stillingen. Han lovede dog straks at ville understøtte
Ordensmesteren med 20,000 Dir. mod Afstaaelse af Harrien og Wir
land med Fellin og at ville forsøge en Fredsmægling mellem Rusland
og Liftand; hvis denne ikke lykkedes, vilde han for de ovennoevnte
Lande betale Ordensmesteren 15,000 Dir. maanedlig i 6 Maaneder.
Omslaget i den danske Polilik skyldtes vistnok væsentlig Christian HTs
Sygdom og dermed følgende Ulyst til at blande sig for stærkt i de lif
landske Stridigheder, særlig da der samtidig næredes stor Frygt for
et Angreb fra pfalzisk og lothringsk Side. Der var ogsaa Uenighed
blandt hans vigtigste Raadgivere, særlig var den tyske Kansler, Anders
Barby, imod, at man paatog sig for store Forpligtelser i Liftand. Det
danske Gesandtskab, der i Okt. 1558 rejste til Liftand og Rusland, ud
rettede under disse Forhold ikke noget af Betydning. Det udvirkede
hos Czaren et halvt Aars Stilstand, fra 1. Maj 1559 til 1. Nov., men
Czaren vilde aldeles ikke høre noget om Danmarks Ret til Estland,
Harrien, Wirland og Reval. I Liftand kunde Gesandtskabet heller
intet udrette, da det ikke kunde gaa ind paa at love den General
beskyttelse af Landet, som de liflandske Stænder forlangte. Det blev
derfor Polen, hos hvem Ordenen i Juli 1559 besluttede at soge Hjælp.
Imidlertid var der bleven indledet en anden Forhandling, som
skulde føre til mere reelle Resultater. Allerede under sit Ophold i Dan
mark 1558 forhandlede Christoffer v. Munchhausen paa sin Broder
Biskop Johan af Øsel og Kurlands Vegne om Udvælgelsen af Chri
stian HTs yngre Søn Hertug Magnus til Biskoppens Efterfølger. Noget
nærmere til disse Forhandlinger kendes dog ikke. IApril 1559 rejste
Christoffer v. Munchhausen igen til Danmark med Fuldmagt fra
Broderen til at forhandle om Bispedømmet Øsel. De Forhandlinger,
han under Felttoget i Ditmarsken førte med Kong Frederik II. kendes
heller ikke nærmere, men synes dog at have gaaet ud paa en øjeblikke
lig Overdragelse af Stiftet til Hertug Magnus mod et passende Penge
vederlag til Biskop Johan. Efter disse indledende Forhandlinger sendte
Biskop Johan i Forening med Kapitlet og Stiftsstænderne i Juni 1559
et officielt Gesandtskab, bestaaende af Klas Aderkas, Bispens Kansler
Conrad Burmeister og Henrik Uexkull, til Danmark. Disses Fuld
magt var dog mere begrænset end Christoffer v. Munchhausens. De
skulde først se at opnaa den danske Konges Beskyttelse aden Betingel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
