Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1559. 26. Sept. 611
39*
snart Kong Frederik II forlangte det, mod en Erstatning af 30,000 Dir.
Den 30. Nov. meddelte Kongen Statholderen i København, Hr. Mogens
Gyldenstjerne, at Christoffer v. Mhnchhausen nu paa sin Broder Biskop
Johans Fegne havde overdraget Øsel Stift til Hertug Magnus, og den
9. Dec. meddeltes Afslutningen af Traktaten til Ordensmesteren, Ærke
biskop Wilhelm af Riga og Hertug Albrecht af Preussen. Den 10. Dec.
udstedte Hertug Magnus sit endelige Åfkald paa Arvedel i Fyrsten
dømmerne (C’).
Hertug Magnus var bestemt paa straks at rejse til Øsel, men af
forskellige Grunde forsinkedes Afrejsen, saa han først 16. April 1560
naaede til Arnsborg. Den folgende 13. Maj overgav Biskop Johan
Stiftet i Domkapitlets Hænder og opfordrede det til at vælge en ny
Herre, hvorefter det straks valgte Hertugen. Først den 17. Aug. s. A.
ratificerede Kapitlet og Stænderne Traktaten om Nominationsretten 1, og
de beklagede sig bittert over, at Biskoppen ikke havde givet dem rigtig
Besked og kun søgt sin egen Fordel; havde de kendt den danske Kon
ges Ønsker, havde Hertug Magnus kunnet faa Stiftet meget billigere,
ja de foreslog endog senere, at Kongen ikke skulde betale Biskoppen
de resterende 15,000 Dir., men hellere anvende Pengene til Stiftets
Bedste. Som de endnu bevarede Kvitteringer2 vise, fik Biskop Johan
dog de lovede 30,000 Dir.
Hertug Magnus søgte efter sin Ankomst til Øsel paa enhver Maade
at udvide sit Magtomraade. Han fik Biskoppen af Reval til at afstaa
ham Administrationen af dette Stift og afkøbte Domprovst Ulrik Behr
Administrationen af Biskop Johans andet Stift Kurland. Med Adelen
i Harrien og Wirland forhandlede han om at blive anerkendt af den
som dens Herre. Disse Udvidelsesplaner bragte ham i Strid med
Ordensmesteren Gothard Ketler. Et nyt Angreb af Russerne paa Or
denens Besiddelser bragte ganske vist Ordensmesteren til at indgaa et
Forlig med Hertug Magnus 6. Aug. 1560, men Forliget overholdtes ikke
af nogen af Parterne. Da Russerne kort efter ogsaa angreb Hertug
Magnus’s Besiddelser i Wieck og hans Pengenød voksede ham fuld
stændig over Hovedet, vendte han i Februar 1561 tilbage til Danmark
for at søge Hjælp. Frederik II, der var meget utilfreds med Hertug
Magnus’s ukloge Optræden i Lifiand, vilde dog ikke yde nogen Hjælp
uden at faa den afgørende Indflydelse paa Øsel. Den 4. Maj 1561
maatte Hertug Magnus underskrive en Obligation (D) til Kongen, hvor
ved han i Virkeligheden gav Afkald paa al selvstændig Magt. Den faktiske
Herre paa Øsel blev nu den kongelige Statholder, og Øen gik lidt efter
lidt over til at blive en ren dansk Besiddelse. Ordenen besad dog
endnu det faste Slot Sonnenburg, hvortil hørte en Tredjedel af Øen.
Der forhandledes i nogen Tid med Ordensmesteren om et Bytte mellem
Sonnenburg og Bispedømmet Kurland, men uden Resultat. Derefter
indlededes der Forhandlinger med Befalingsmanden paa Slottet Hein
rich v. Ludinghausen, genannt Wulff, om at overdrage Slottet til Dan
mark mod et passende Vederlag. Den 8. Jan. 1564 opsattes ogsaa en
1 Ratifikationen 17. Aug. 1560 (Lifiand Nr. 75). 2 16. Juni 1560 paa
15,000 Dir.; 8. Juli 1562 paa 15,000 Dir. (Lifiand Nr. 73 og 81).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
