Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 1560. 25. Juli.
Bergen ingen Varer kunde faa at kobe, naar de kom til de vendiske
Stæder. Nogen endelig Bilæggelse af Stridighederne opnaaedes, som
ovenfor nævnt, ikke, men det lykkedes Kongen at mægle en Overens
komst (Tillæg 1), hvorefter begge Parter foreløbig skulde rette sig.
Den i Odense trufne Afgørelse vandt ikke Bifald i Stæderne.
Køln klagede til Kejser Karl V, , og Kejseren skrev ogsaa til Christian
III om Sagen, men denne hævdede sin Ret til at nægte Konfirmation
af Privilegierne, indtil disse vare blevne ham forelagte, og sin For
pligtelse til at forsvare sine egne Undersaatters Interesser, og Kejseren
lod dermed Sagen falde. I 154-7 fik Hansestæderne vel en almindelig
Bekræftelse af deres Privilegier, men ikke den begærede Stadfæstelse af
de enkelte Privilegier. Stridighederne i Bergen fortsattes ogsaa stadig.
For at faa en Ende paa dem og faa Odenserecessen endelig vedtaget
ansattes et Møde i Bergen St. Olufs Dag 1546, men det aftgstes af
Kongen formedelst de faretruende politiske Forhold ; senere ansattes et
Mode til 2. Febr. 1548 i Kolding, men det blev heller ikke til noget.
Endelig fik man et Mode i Stand i Maj 1549 i København. Her
mødte Gesandter fra Stæderne Lybæk, Bremen, Hamborg, Stralsund,
Rostock, Lyneborg, Wismar, Kampen, Deventer og Zivolle. De klagede
over, at Odenserecessen 1545 var besværlig for Stæderne, særlig var den
Borgerne i Bergen indrømmede Ret til at sejle nordpaa med 10 Skibe
odelæggende for Kontoret, ja endog skadelig for de Borgere i Bergen,
der ikke deltog i den. De anmodede desuden om nu at faa en Kon
fu mation af Kong Hans’s og de andre Kongers Privilegier, hvoraf de
havde 1 idisser med sig. Fra dansk Side vilde man dog hverken for
byde Bergensernes Sejlads, ej heller konfirmere Privilegierne uden at
faa Originalerne forelagt. Da de hanseatiske Gesandter ovenikobet ikke
havde Fuldmagt til at vedtage noget endeligt, kunde Forhandlingerne
under disse Omstændigheder ikke føre til noget. Den 23. Maj fik de
hanseatiske Gesandter en mundtlig Afsked (Tillæg 2), som de lovede
at forelægge paa et stort Hansemode, der skulde holdes i Midten
af Juni.
Efter Afholdelsen af dette Møde meddelte Stæderne 29. Juni Kong
Christian III, at ihvorvel de ikke ansaa sig for forpligtede til at fore
vise Privilegierne før Konfirmationen, vilde de dog gøre det for ikke
at udsætte sig for nogensomhelst Mistanke, og de opfordrede Kongen
hl snarest at sende Gesandter til Lybæk for at besigte dem. Christian
III sig dog ikke dermed. Først i Maj 1551 kom Peder
Svave, Erik Krabbe og Hans Barnekov til Lybæk for at foretage Be
sigtelsen. De forlangte først at faa Transsumpter af Privilegierne,
men da de lybske kun vilde give notarialiter bekræftede Afskrifter, lod
de sig nøje dermed efter omhyggeligt at have undersøgt Seglene paa
riginaleine. Da der alligevel stadig ingen Konfirmation kom, min
dede Stæderne paany derom 9. Jan. 1552 og foreslog Afholdelsen af
et Mode i Bergen. Dette Mødested vilde Kongen dog ikke gaa ind
paa, da der her ikke vilde kunne træffes nogen endelig Afgørelse, men
berammede IS. Febr. i Stedet for et Møde i København til 27. Juni,
hvilket Stæderne gik ind paa 8. April. I Modet deltog ikke alene de
norske Lensmænd i Bergen og Trondhjem og Repræsentanter for disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
