Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
1561. 27. Aug. Nr. 2.
Trods forskellige mindre Stridigheder, særlig i Grænseprovinseme,
var det lykkedes at bevare Freden mellem Danmark og Sverrig, saa
iænge Kongerne Christian III og Gustav Vasa levede. I de to Kongers
sidste Dage var der dog dukket et Stridsspørgsmaal op, som for Nu
tidens Betragtning synes Udet betydende, men dengang vakle den
største Bitterhed og maaske mere end noget andet gav Anledning til
Syvaarskrigen. Det var Spørgsmaalet om Brugen af de, 3 Kroner i
den danske Konges Vaaben. Christian III havde ide sidste Aar af
sin Regering begyndt at føre dem sammen med det danske og norske
Vaaben, og i Sverrig betragtede man dette soni en Genoplivelse af de
danske Fordringer paa dette Land. Gustav Vasa nærede store Be
tænkeligheder ved at røre ved denne Sag, da han var bange for, at
der skulde følge krigerske Forviklinger efter l, men efter Frederik IFs
Tronbestigelse besluttede han dog at gøre Indsigelser. I sin første
Skrivelse om denne Sag 6. Juli 1559 hcevdede han, at de 3 Kroner
var Sverrigs naturlige gamle Vaaben; Christian II havde nok brugt
det en Tid, men Kong Frederik I havde ikke brugt det og Kong Chri
stian III havde først i Slutningen af sin Regering optaget det paa
nogle slette Folks Tilskyndelse. Da fremmede kunde faa det Indtryk,
at man i Danmark havde optaget de 3 Kroner i Vaabenet for at
håane Sverrig og af Uvenskab mod dette Land, bad han Frederik II
om at ophøre med Brugen af de 3 Kroner. I sit Svar herpaa af 22.
Juli gjorde Frederik II gældende, at de 3 Kroner ingenlunde var et
svensk Vaaben, det var et Unionsmærke og havde været ført af tid
ligere danske Konger, baade Dronning Margrete, Erik af Pommern,
Christian I, Hans og Christian II; Frederik II havde ikke indført no
get nyt og der var ikke tænkt paa at forhaane Sverrig; det var jo
ogsaa ret almindeligt, at en Fyrste brugte en anden Fyrstes Vaaben.
Nåar danske og svenske Raader kom sammen, kunde de forhandle
om Sagen. I Efteraaret 1559 forhandlede Hertug Frans af Sachsen-
Lauenborg paa et Besøg i Danmark med Frederik II om at ophøre
med Brugen af de 3 Kroner i Vaabenet, men uden Resultat. Brev
vekslingen mellem de to Konger om Sagen vedblev ogsaa og fik en
stadig skarpere Karakter.’2’
Hertil kom efter Erik XIVs Tronbestigelse et Stridspunkt af mere
reel Betydning. Hertug Magnus’s Erhvervelse af Bispedømmet Øsel
1559 (se 1. Bd. S. 608—12) og navnlig hans ivrige Forsøg paa at
skabe sig en Magfstilling i Estland havde vakt en ikke ringe Uro i
Sverrig, hvor man var bange for derved helt at blive afskaaret fra
den sydlige Del af Østersøen. Allerede medens Gustav Vasa levede,
havde Sønnerne Erik og navnlig Johan, der var blevet forlenel med
Finland, arbejdet stærkt for, at Sverrig skulde gribe ind i de liflandske
Stridigheder og komme Ordenen til Hjælp. Gustav Vasa havde i Be
gyndelsen store Betænkeligheder derved, men synes dog i sine aller
1 Silfverstolpe, Hist. Bibliotek 1879 (Westling, Det nordiska Sjuårskrigets
Hist.) S. 424. 2 Gust. Vasa til Fr. II 6/7, 18/10 1559, 21/i 1560; Fr. II t. Gust.
Vasa 22/7 1559, Febr. 1560; Gust. Vasa til Hertug Frans 15/n 1559. (Sverrig A,
Brevveksling mell. Kongehusene).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
