Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 1562. 7. Aug. Nr. 4.
ind i Hertug Magnus’s Besiddelser i Wieck, og da Magnus baade her
ved og ved sine Stridigheder med Ordensmesteren snart kom ien meget
vanskelig Stilling, maatte han i Febr. 1561 rejse tilbage til Danmark
for at søge Hjælp. Ved Kapitalationen af 4. Maj 1561 1 blev Hertug
Magnus i Virkeligheden berøvet al selvslændig Myndighed. Den virke
lige Regent blev herefter den danske Statholder paa Øset. Til at be
klæde Posten som saadan udnævntes en tysk Adelsmand Didrik Behr,
og da han i Maj 1561 rejste over til Øsel, fik han Kreditiv med til
Czaren for at kunne forhandle med dennes Befalingsmænd paa Græn
sen om at skaane de danske Besiddelser. Da Czaren imidlertid seiv
ønskede at føre Forhandlingerne med Didrik Behr, rejste denne, led
saget af Sekretær Frederik Gross, til Moskva i August 1561. ’I de
første Dage af September forhandlede han her med Czaren og dennes
Raader. For at stemme Czaren gunstigt for Danmark havde han
Ordre til at fremhæve, at den danske Konge hidtil havde afslaaet alle
Opfordringer fra andre Fyrster til at forhindre Hollændemes, Lybæk
kernes, Hamborgernes og andres Sejlads paa Narva, hvilket han let kunde
gøre, og at den danske Konge stadig ønskede at leve i Venskab med
Czaren, nåar denne vilde behandle Kongens og hans Broders Lande
venskabeligt. Han skulde dernæsl bede Czaren erklære sig, om han
vilde indgaa en besvoren Fred med Kongen og indtil dens Indgaaelse
bevilge Stilstand for Kongens og hans Broders Besiddelser i Lifland
og Estland, nemlig Hertug Magnus’s Stifter, Byen Reval og Landska
berne Harrien og Wirland. 2 De russiske Kommissærer anmodede
straks om at faa et Afrids af Grænsen for Kongens og Hertug Mag-
formentlige Besiddelser i Lifland og Estland, og den 3. Sept.
overleveredes der dem ogsaa en Fortegnelse over disse: Øsel og Wieck
med de mindre Øer, Harrien og Wirland med Pernau, Klosteret Padis,
Stiftet Reval med Gaardene Borchholm, Sitz, Fegefeuer og Jackewold,
Kolck og Stiftet Kurland. Efter nogle Dages Forhandling gik de rus
siske Kommissærer ind paa at bevilge Stilstand for Øsel og Wieck til
Pinse 1562, men sendte Kongen ikke Gesandler til Czaren til den Tid,
vilde denne igen angribe dem. Principielt hævdede de, at hele Lifland
fra Begyndelsen af havde tilhørt Rusland, men stillede dog i Udsigl,
at man vilde forhandle med de danske Gesandter om dette Spørgs
maal; disse skulde derfor medtage Beviserne for den danske Krones
Rettigheder i Lifland. 3 Herpaa svarede Frederik II 11. Marts 1562,
at han vilde sende Gesandter, dog bad han Czaren forlænge Stilstan
den en Maaned eller to for det Tilfælde, at Gesandterne paa Grund
af den lange Vej og den uheldige Aarstid skulde komme for sentA
Den 24. Marts 1562 udfærdigedes Instruks 5 for det ny Gesandt
skab til Rusland, der bestod af Rigshofmester Ejler Hardenberg, Jakob
1 Danmark-Norges Traktater I. 622—26. 2 I den første Instruks af 5.
Maj nævnes disse udtrykkelig, men i en senere Instruks af 16. Aug., der dog
kom for sent til at kunne benyttes, paalagdes det ham kun i al Almindelig
hed at nævne Kongens og hans Broders Besiddelser. 3 Archiv etc. XI, 121—
24, 207 f, 216-22, 225 ff., 236 f. * Archiv etc. XI, 283 ff. * Kopi (Rusland A).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
