Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1563. 13. Juni. 55
skarpere Form, efterat Reval i Juni 1561 havde givet sig ind under
Sverrig. En af Hovedgrundene hertil var netop Haabet om ved Sver
rigs Hjcelp at faa Handelen paa Narva slaaet ned. I den Konfirma
tion af Byen Revals Privilegier, som Erik XIV gav den 2. Aug. 1561, x
lovede han da ogsaa udfrykkelig, at han vilde forhindre Handelen paa
Narva og drage Omsorg for, at Lybæk, der mest brugte den, blev
bragt til helt at opgive den. Den 25. April 1562 forbod Erik XIV Lybæk
al Handel med Russerne i Narva og i Juni lod han en hel Del lybske
og danske Narvafarere opbringe i den finske Bugt, de danske blev
dog straks løsladte igen. Lybækkerne klagede til Kejseren og sendte i
August 1562 et Gesandtskab til Sverrig for at faa Narvahandelen givet
fri og de arresterede Skibe løsladte. Trods lange Forhandlinger op
naaedes dog ikke noget. Erik XIV vilde have Spørgsmaalet om Hanse
stædernes Privilegier i Sverrig afgjort i Forbindelse med Spørgsmaalet
om de arresterede Skibes Løsgivelse. Vilde Lybækkerne ikke give efter
i Spørgsmaalet om Privilegierne, vilde han heller ikke løsgive Skibene,
ja han foreslog endog sit Raad, at man skulde lægge Beslag paa alle
lybske Skibe i svenske Havne for at tvinge Lybæk til at give efter.
Da de lybske Gesandter ikke havde Fuldmagt til at forhandle om Pri
vilegierne, kunde der ikke opnaas nogen Overenskomst, og i Febr.
1563 vendte de lybske Gesandter hjem over Danmark uden at have
opnaaet andet end et Løfte af Erik XIV om at ville løsgive Skibene,
saafremt Lybækkerne vilde gaa ind paa en Stilstand og under den
ikke kræve Fortrinsrettigheder i Sverrig samt erstatte de med Opbrin
gelsen af deres Skibe forbundne Omkostninger. 2
Inden Gesandterne kom tilbage med denne Besked, havde Lybæk,
der forudsaa, at der næppe vilde komme noget ud af Forhandlingerne
med Sverrig, allerede henvendt sig til Danmark for ved dets Hjælp at
faa det opbragte Gods tilbage. Ien Skrivelse af 23. Dec. 1562 anmo
dede det lybske Raad Kong Frederik II om at bevilge Arrest i Danmark
paa det Gods, som var frataget lybske Købmænd af revalske Skibe,
og som til Dels skulde være kommet til Kong Frederiks Lande. Fre
derik II, der netop paa denne Tid gjorde det sidste Forsøg paa at naa
til en Forstaaelse med Erik XIV ved den ovenfor omtalte Sendelse
af Korfits Ulfeldl og Jakob Brockenhuus til Sverrig, vilde under disse
Forhold ikke gaa med til et saadant Skridt, der yderligere vilde for
bitre Erik XIV. I sit Svar 1. Febr. 1563 frémhæver han det for Ly
bæk betænkelige i en saadan Arrestation, da Opbringelsen af Skibene
var sket efter Kongen af Sverrigs Befaling og den begærede Arrest
vilde skade deres endnu svævende Forhandling med Sverrig. Han
saa derfor helst lempeligere Midler anvendte og vilde gerne mægle
mellem Lybæk og Sverrig og Reval.* Der var dog en stærk Stem
ning i Lybæk, særlig blandt de toneangivende Storkøbmænd, der led
mest ved Forstyrrelsen af den russiske Handel, for en Krig mod Sver
rig i Forbund med Danmark, om hvis spændte Forhold til Sverrig
1 Rydberg, Sverges Traktater IV, 349. 2 Westling, anf. St. S. 431 f.
3 Lubeck Nr. 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
