Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 1563. 13. Juni. Nr. 5.
man selvfølgelig var vel underrettet. Den 2. Fehr. 1563 indberettede
Henrik Rantzau, Statholder i den kongelige Del af Herlugdømmerne,
at Lybæk vilde sende Gesandter til ham for at faa at vide, hvorledes
Danmark stod med Sverrig; de almindelige Borgere vilde maaske nok
ikke straks indvillige i en Krig, men Raadet og de fornemste Købmænd,
hvis Skibe vare blevne opbragte, vilde sætte alt hvad de havde ind
mod Sverrig. l Efter de lybske Gesandters Tilbagekomst fra Sverrig,
sendtes Lybæks Sekretær Christoffer Messerschmidt til Kong Frederik
II for at give en Fremsiilling af Lybæks Ret til at handle med Rus
serne og af Sverrigs og Revals Overgreb mod dem: Lybæk havde
stadig været villig til at gaa ind paa rimelige Vilkaar og havde baade
skriftlig og mundtlig henvendt sig til Kongen af Sverrig, men uden
Resultat. Baade Kejseren og Kurfyrsterne havde ogsaa tilladt dem at
handle med Russerne og erklæret Sejladsen fri, disse Mandater havde
de sendt til Sverrig, men det havde ikke frugtet noget. I Reval, hvor
til Svenskerne vilde have Sejladsen henlagt, var der ingen Russere at
træffe, og da baade Liflænderne og Svenskerne seiv handlede med
Russerne, kunde Lybæk heller ikke forbyde sine Borgere at gøre det.
De bad derfor Kongen erklære sig, om han af Hensyn til det svenske
Forbud vilde forbyde sine Undersaatter at sejle paa Narva, eller om
han vilde hjælpe til med at hævde »der naturlichen und von rechts
wegen offene Ostsehe gemeine freiheit*, og meddele dem, hvilke Midler
han i sidste Tilfælde vilde gribe til, og om han eventuelt vilde bevilge
Arrest paa revalske og opbragte-lybske Skibe. 2
Da den lybske Sekretær kom til Danmark, stod man her Uge i
Begreb med at træffe den afgørende Beslutning om Krigen med Sver
rig. Allerede den 20. Febr. havde Kong Frederik II kaldt sine hol
stenske Raader til København til den 4-. April, 3 og den 12. Marts 4- fik
det danske Rigsraad Ordre til at møde i København den 3. April, da
Kongen havde noget magtpaaliggende at tale med det om. Desværre
ved vi ikke noget nærmere om Forhandlingerne mellem Kongen og
hans Raader om Krigen. Ved en senere Lejlighed, i sin bekendte
Skrivelse til Rigsraadet af 1. Jan. 1570 &, indrømmer Kongen, at en
stor Del af Raadet havde været imod Krigen, men om de enkelte Raa
ders Stilling ved vi intet sikkert. G Ogsaa fra Svogeren i Sachsen lød
stadig advarende Røster mod Krigen og mod at indlade sig i For
bund med Lybækkerne og Polen 7. Frederik II, der navnlig var op
1 Tyske Kane. I. A. Henrik Rantzaus Relationer. 2 Lubeck Nr. 27.
3 Den 17. Marts skriver Fr. II t. Dr. Dorothea, at han har kaldt sine danske
og holstenske Raader til sig til Palmesøndag [4. April] (Tyske Kane. Inlånd.
Registr.). Den 5. Marts skriver H. Rantzau, at han har modtaget Fr. IFs Skr.
af 20. Febr. om at møde den 4. April, og lover at komme (H. R.’s Relat).
4 Kane. Rrevbøger 1561—65, S. 226. 5 Dsk. Mag. 3. R. V, 2. 6 25/6 1563 skri
ver Kurf. August til Fr. II, at Grev Gunther af Schwarzburg og Hr. Johan
Rantzau til høje Personer have udtalt, at de paa det heftigste have fraraadet
Krigen. 7 Kurf. Aug. t. Fr. II 31/8, 7/B, 25/6 1563 (Sachsen, Brevveksl, mell.
Kongehusene). Fr. II t. Kurf. Aug. 6/3, 14/4, 2ijt 1563 (Auslånd. Registr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
