Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Nr. 6. 1563. 5. Okt.
Ven, og havde Kongen af Danmark noget udestaaende med ham,
tilbød Kong Sigismund August sin venskabelige Mægling. — Foruden
Hertugerne af Finland og Kurland skulde fra polsk Side Hertugen
af Preussen og Hertugerne af Pommern og Meklenborg optages i Trak
taten som Venner. Hvis det ved de tgske Fyrsters Mægling skulde komme
til Fred i Rostock mellem Danmark og Sverrig, skulde Gesandterne
gore sig den ydersle Flid for, at Kongen af Polen og hans Forbunds
fæller kunde blive optagne deri. Endvidere ønskede Kongen af Polen
en Artikel optaget om, at Kongen af Danmark, hvis han afskedigede
Krigsfolk, skulde sørge for, at de paa deres Bortmarsch ikke skadede
Kongen af Polen og hans Venner.
Forhandlingerne i Stettin aabnedes til den fastsatte Tid, men
først den 5. Okt. kunde Traktaten (B) underskrives. De Danske gik
hurtigt ind paa at lade Fordringen om de 8 Orlogsskibe falde, men
holdt derfor saa meget desto stærkere paa at faa baade Pernau, Pa
dis og Weissenstein og et Forbehold af Danmarks gamle Rettighed til
Reval og hele Hertugdømmet Estland. De Polske gik efter megen
Modstand ind paa at love Afstaaelsen af Pernau og Padis til Dan
mark, hvis Kongen af Polen erobrede dem fra Sverrig, men dermed
mente de, at Danmarks Prætensioner i Estland ogsaa maatte være
tilfredsstillede. Nogen Anerkendelse af Danmarks Rettighed til Reval
og Weissenstein og Hertugdømmet Estland vilde de ikke give. De
hævdede endog for den polske Konge Præsentaiionsretten til Revals og
Kurlands Stifter. Spørgsmaalet om Sonnenburg foreslog de ligesom
tidligere løst ved, at den danske Konge gik ind paa at tilbgtte sig det
for Bispedømmet Kurland; iøvrigt bestred de den danske Opfattelse, at
Henrik Wulf skulde have den samme Ret som Hærmesteren til at slutte en
Overenskomst som den nævnte. Han var kun Privatmand, medens Hær
mesteren var Fyrste, og denne sidste havde ogsaa faaet sine Stænders
Samtykke til Underkastelsen under Polen. Da man ikke kunde blive enig
om disse Spørgsmaal, vedtoges det danske Forslag om at henvise dem
til nogle Fyrsters Voldgiftskendelse, dog med det Forbehold fra Dan
marks Side, at Kongen af Danmark skulde forblive i rolig Besiddelse
af Sonnenburg, indtil denne Kendelse blev afsagt. Da man ved For
handlingernes Begyndelse havde faaet Efterretning om, at Hertug Jo
han af Finland var bleven fanget af sin Broder Erik XIV, forlangte
de Polske, at de Danske uden videre skulde anerkende ham som Ven.
De Danske turde dog ikke overtræde deres Instruks paa dette Punkt,
men holdt paa, at Hertugen skulde søge Udsoning hos den danske
Konge, dog frafaldt de paa Grund af Hertugens Fangenskab For
dringen om, at det skulde ske inden en vis Tid. Artiklerne om, at
Hertugerne af Kurland, Preussen, Pommern og Meklenborg og deres
Undersaatter skulde regnes for Venner, og om Forløvningen af Kon
gen af Danmarks Krigsfolk, indrømmedes straks af de Danske. 1
/ Traktaten var fastsat, at Udvekslingen af Ratifikationerne skulde
finde Sted i Anklam Hellig Tre Kongers Dag 1564-. Traktaten ratifi
1 Relat. fra J. Lykke og C. Paselick 26/9 1563 (Polen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
