Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 10. 1568. 18. Nov. 171
svenske Gesandter, hvori det tillodes dem ogsaa at forhandle med Ly
bækkerne. Angaaende Forhandlingernes Gang vide vi saa godt som
intet. De danske Kommissærer synes fra første Færd at have lagt
an paa at forskrække de svenske Underhandlere. Paa disses Rejse
gennem Halland og Skaane havde man gjort sig særlig Flid for at
vise dem det danske Krigsfolk, der stod rede til at rykke ind i Sver
rig, og da de kom til Roskilde, nægtede baade Kongen og de danske
Underhandlere paa det bestemteste at bevilge nogen Vaabenstilstand.
Særlig søgle man at forskrække dem med Meddelelser om, at Russerne
stod i Begreb med at angribe Sverrig. Efter senere Ytringer 1 af Fre
derik II at dømme synes han dog ikke at have været ganske tilfreds
med sine Raaders bryske Optræden, men han rettede sig ved denne
som ved de fleste andre Lejligheder efter Peder Oxe og Johan Friis.
Den af de danske Underhandlere fulgte Taktik gjorde ogsaa sin
Virkning paa de svenske Underhandlere. Allerede den 26. Okt. skrev
disse hjem til Johan, at om nogen Stilstand kunde der ikke være
Tale. Før den danske Konge vilde afskedige en eneste af sine Krigs
folk, vilde han have alle Stridsspørgsmaal bragt ud af Verden. De
havde under disse Forhold siet ikke vovet at tale noget om Afstaaelsen
af Gotland til Sverrig for Tilbagegivelsen af Varberg, da det efter
deres Mening øjeblikkelig vilde have ført til, at de var blevne sendte
tilbage og at de danske Krigsfolk, der laa rustede, straks havde gjort
Angreb paa Sverrig. De anmodede ogsaa om at faa Nils Gyllen
stierna eller Per Brahe med nogle af de gamle Sekretærer sendt ned
med Fuldmagt til at forhandle om alt, da en Forhaling af Forhand
lingerne vilde medføre, at Frederik II enten lod sit Krigsfolk angribe
Sverrig eller forlangte, at Sverrig skulde betale dets Underhold, medens
Forhandlingerne stod paa. Kong Johans Brev af 13. Okt., hvori der
gaves Gesandterne Tilladelse til at forhandle med Lybækkerne, men
iøvrigt paalagdes dem ikke at indlade sig i videre Disputation med de
Danske, end deres Instruks medførte, men hvis det ikke kunde komme
til nogen Bilæggelse af Striden, se at faa saa lang en Stilstand som
muligt, da der sikkert vilde behøves flere Legationer for at faa en
Fred i Stand, afholdt ikke hans Afsendinge fra at give fuldstændig
efter for de danske Fordringer. Den 18. Nov. kunde Freden mellem
Danmark og Sverrig underskrives, og den betød en fuldstændig Sejr
for de danske Underhandlere. 4 Dage senere underskreves Freden
mellem Sverrig og Lybæk. Forhandlingerne om den var blevne førte
med de danske Underhandlere som Mellemmænd, og disse såtte ved
deres skarpe Optræden ogsaa de fleste af de lybske Fordringer igen
nem. Lybækkerne skulde have deres gamle Privilegier bekræftede uden
de Indskrænkninger, som Gustav Vasa og Erik XIV havde indført, og
1 27. Sept. 1570 skriver Frederik II til de 3 danskfødte Underhandlere
paa Fredskongressen i Stettin: »I wille oe betenke, hvorledis tilgik udi Ros
kilde, ther vilde man strenge altingist i thet yderste, men udgangen oe enden
harve I oe formerkt. Therfore er icke vort raad eller mening for møgget at
skulde stoltseris«. (Sverr. A, Acta der zu Stettin gepflogenen Friedenshand
lung 1570).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
