Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Nr. 10. 1568. 18. Nov.
gaa ind paa den, men først maatte forhandle derom med Rigets Stæn
der paa en Rigsdag, som var sammenkaldt til den 23. Jan. l I Over
ensstemmelse hermed skrev Johan den 23. Dec. til Kong Frederik II
og bad ham undskylde den Forsinkelse, der derved foraarsagedes 2.
Hensigten med Afsendelsen af denne Skrivelse var aabenbart kun den,
at vinde Tid til at forberede sig til en Genoptagelse af Krigen. Baade
Kong Johan og Rigsraadet var fast bestemte paa ikke at ratificere
den afslattede Traktat. Allerede den 29. Dec. vedtog Rigsraadet i et
nyt Møde, at Traktaten ikke skulde ratificeres 5, og da man den 25.
Jan. 1569 førelagde Sagen for Stænderne paa Rigsdagen, gjorde man
alt muligt for at fremstille de Pengeydelser, som Sverrig ved at ratifi
cere Traktaten vilde paatage sig, saa store som muligt, Besoldingen
til det danske Krigsfolk i 6 Maaneder vilde blive 600,000 Dir., den
fra dansk Side krævede Krigsomkostning vilde beløbe sig til 8 Mill.
Dir. og Erstatningen til Lybæk vilde blive mindst 500,000 Dir. Paa
Spørgsmaalet, om Stænderne vilde gaa ind paa disse Vilkaar og hver
Mand udrede 12 lødige Mark Sølv, svaredes naturligvis nej. Den 29.
Jan. meddelte Kong Johan Frederik II Stændernes Beslutning om ikke
at ratificere Traktaten; særlig havde disse været imod at skulle betale
Frederiks Tropper fra den Dag, 6. Aug., da Lejdet begæredes, og ind
til Ratifikationernes Udveksling, da Frederik II jo ikke havde bevilget
nogen Vaabenstilstand og Frans Brockenhuus under Forhandlingerne
havde angrebet Varberg og Kristen Munk Jemteland og Herjedalen.
Hans Gesandter havde heller ikke, som den dem medgivne Instruks
tydeligt viste, haft nogen Fuldmagt Ul at slutte en for Sverrig saa
ugunstig Fred. Han var dog villig til yderligere Forhandlinger og
foreslog til den Ende et Møde paa Grænsen af Uge mange Raadsher
rer fra hver Side; kunde man ikke blive enige her, havde han ikke
noget imod fremmed Mægling paa et Møde i Tyskland 4". Frederik II
svarede den 29. Jan. paa den første Skrivelse af 23. Dec, at han
mod mange af sine Raaders Raad havde undladt at angribe Sverrig
under Oprøret mod Erik XIV, skønt hans Krigsfolk laa rede og Lej
ligheden var gunstig, og han stolede derfor paa, at Johan alligevel
vilde ratificere Traktaten, da det af hans Gesandter overleverede Kre
ditiv jo gav dem uindskrænket Fuldmagt og de under Forhandlingerne
i Roskilde gentagne Gange havde forsikret, at det, som de gik ind
paa, vilde blive holdt; Traktaten indeholdt jo heller ikke ubillige
Vilkaar 5. I sit Svar herpaa den 19. Febr. nøjedes Johan dog med
at forsikre Frederik II om sin Kærlighed til Freden og gentage sit
tidligere Forslag om et Møde; han foreslog dette afholdt ved Brømse
bro og meddelte, at han allerede havde udnævnt Gesandter til dette
Møde, og bad om Lejde for dem. Eventuelt kunde han ogsaa, som
tidligere tilbudt, gaa ind paa fremmed Mægling 6.
1 Svenska Riksdagsakter 1521—1718, 2B. 1, 271 f. 2 Orig. (Sverr. A,
Brevveksl, mell. Kongehusene). 3 Svenska Riksdagsakt. 2 B. 1, 273, 280 f. * Orig.
(Sverr. A, Brevveksl, mell. Kongehusene). 5 Kopi (Sverr. A, Brevveksl, mell.
Kongehusene). 6 Orig. (Sverr. A, Brevveksl, mell. Kongehusene). Westling
(Hist. Bibl. VII, 57—60).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
