Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 10. 1568. 18. Nov. 175
\
Mødet afholdt den 29. Juli paa Grænsen mellem Ulfsbæk og Knårød.
Her vilde der ogsaa møde Repræsentanter for Lybæk og forhaabentlig
ogsaa for Polen 1. Johan gik den li. Maj ind paa Mødet, men fore
slog det holdt ved Brømsebro og Gunnarpsbro, ligeledes foreslog han
en Vaabenstilstand, da en Fortsættelse af Krigen vilde vanskeliggøre
Forhandlingerne 2. Frederik II vilde dog ikke gaa ind paa at forandre
Mødestedet, ligesaa lidt som paa at bevilge Vaabenstilstand, og han
var ikke tilfreds med det af Johan sendte Lejdebrev for de danske og
lybske Gesandter til Mødet 3. Den 18. Juni sendte Johan et nyt Lejde
brev og gik ind paa det fra dansk Side foreslaaede Mødested*. Der
var dog ingen af Kongerne, der nærede nogen synderlig Tillid til, at
der vilde komme noget ud af Mødet 5. Begge Parter fortsalte af al
Kraft deres Rustninger, og i de sidste Dage af Juni sejlede en forenet
dansk-lybsk Flaade til Reval og begyndte at beskyde Byen. Der an
rettedes dog ikke nogen synderlig Skade hermed, men der ødelagdes
og opbragtes en hel Del Skibe, der laa i Revals Havn.
Den 29. Juli mødtes de danske, lybske og svenske Gesandter paa
Grænsen. De dem medgivne Instrukser vare dog saa vidt forskellige,
at der ikke var noget Haab om noget Resultat af Mødet. Medens de
danske Gesandter havde Ordre til strengt at holde paa Roskildefredens
Beslemmelser 6, skulde de svenske kræve en fuldstændig Forandring af
denne: Det danske og norske Yaaben vilde Johan III kun opgive at
føre, hvis Frederik II ogsaa opgav de 3 Kroner. Sverrigs Ret til Got
land skulde i hvert Fald forbeholdes og helst ogsaa dets Fordringer
paa Skaane og Halland. Varberg og Elfsborg kunde ombyttes med
hinanden. Den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland vilde Johan ikke opgive
Ligesaa lidt vilde han gaa ind paa de om Lifland trufne Bestemmelser,
særlig da Hertug Magnus havde indladl sig i Forbindelser med Rusland.
Før man traf Bestemmelser om Lifland, maatte man ogsaa høre hvad
de Indbyggere i Lifland, der havde givet sig ind under Sverrig, øn
skede, og ligeledes de Potentater, som Sagen angik. Vilde de Danske
endelig have noget i Lifland, maatte de give Erstatning derfor paa
andre Steder. Vilde Danskerne ikke gaa ind herpaa, kunde han, hvis
det blev nødvendigt, gaa ind paa ai afstaa Sonnenburg med Len til
dem eller nogle af de Huse, han havde i Pant af Polen. Han vilde
nok indrømme fri Handel paa Østersøen i den tidligere Udstrækning
men Handelen paa Rusland skulde drives over Reval og Viborg Alle
de fra Danmark tagne Skibe vilde han ikke tilbagegive, men han vilde
skænke Danmark nogle af dem. Gesandterne maatte slutte Fred paa
de i Instruksen fastsatte Vilkaar, men ikke handle mod den kunde
de ingen Fred faa, skulde de foreslaa en Stilstand. Ien ny ’instruks
af 15. Juli erklærede Johan, at han, hvis Polen gik ind derpaa ikke
1 Kopi (Sverr. A, Fredsforhandl. 1568-70). * Orig. (Svem A Brev
veksl, mell. Kongehusene). 3 Fr. „ t Johan m 3 Jun .
A, Fredsforhandl. 1568-70). * Orig. (Sverr. A, Brevveksl, mell. Konge
husene). a Kane. Brevbøger 1566-70, S. 467 f. » Instruks *% 1568 for
Johan Friis, Peder Bilde, Jørgen Bosenkrantz og Sekretær Niels Kaas (Dsk.
Kane. Tegn. o. alle Lande X, 383 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
