Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Nr. 11. 1569. 17. Juli.
2. Et Brev, dat. 29. Dee. 1442, udstedt af 3 Rigsraader, hvori de be
vidne, at de have beseglet det af Kong Christoffer af Bajern den 30.
April 1440 til Grev Adolf af Holsten givne Forleningsbrev paa Her
tagdømmet Slesvig 1. 3. En Kopi af Kong Christoffers Forleningsbrev 2,
beseglet alene med Kongens Segl. 4. Kejser Sigismunds Dom 28. Juni
1424 3, hvorved Hertugdømmet Sønderjylland »med direkte og bruge
ligt Herredømmes Ret’i tilkendes Kong Erik af Pommern og Danmarks
Rige og fradømmes Greverne af Holsten.
Efter at Hertugernes Sekretærer havde aflagt Beretning til deres
Herrer om Resultatet af Undersøgelsen af Hvælvingen paa Gotlorp,
holdtes der i Flensborg i de første Dage af Jan. et Møde mellem Her
tugerne og deres Raader. I en til Brug ved Forhandlingerne her op
sat Memorial af en af Hertugernes Raader eller Sekretærer udtaltes, at
man af Kong Valdemars Forleningsbrev 1326 nok kunde se, at Her
tugdømmet Slesvig var et Len af Danmarks Krone, men hvorledes
Forleningen var gaaet for sig, hvilke Forpligtelser Hertug Gert havde
overfor Kronen og hvilke Privilegier han til Gengæld havde faaet,
kunde man ikke se. Man vidste i det hele tåget siet ikke noget om,
hvorledes Forleningen var gaaet for sig i de sidsle 220 Aar. Kongen
vilde nu maaske nok, støttende sig paa Kejser Sigismunds Dom og
paa, at man havde forsømt Lenstagelse, hævde, at Hertugerne ikke
kunde gøre Fordring paa de gamle Lensbetingeiser, og at det var en
helt ny Forlening, der nu skulde finde Sted, som han kunde fastsætte
Belingelserne for, men hertil kunde indvendes, at Kejser Sigismunds
Dom senere maatte være bleven ophævet, da en ny Forlening, saa
ledes som Kong Christoffers Forleningsbrev 30. April 14-40 til Hertug
Adolf viste, siden havde fandet Sted. Forleningsbrevene af 1326 og
1440 viste dog saa meget, at Lenet var et frit Len uden Tjenestepligt
eller Edspligt, og det vilde være betænkeligt for Hertugerne at paatage
sig mere Tjeneste, end deres Forfædre havde gjort. Der havde jo
imidlertid senere fundet ftere andre Forleninger Sted og der var flere
gamle Breve, som kunde give Oplysning om, hvorledes Lensforholdet
havde været. Dem maatte man først se at finde, inden noget nærmere
fastsattes om Lensmodtagelsen. Afsloges det, barde Hertugerne nok
erklære sig villige til at modtage Forleningen, men ikke paatage sig
større Ed eller Pligt end deres Forfædre.
Derefter sendte Hertugerne den 7. Jan. 1546 fra Flensborg Godske
Rantzau, Benedikt Sehested, Amtmand paa Aabenraa, og Sekretær Je
ronimus Boldeck til Christian III i Kolding for at anmode om en
Udsæltelse af Forleningen, indtil man havde faaet bedre Besked om
de gamle Lensvilkaar. Undersøgelsen af Hvælvingen paa Goltorp var
foregaaet i stor Hast, og da det var sikkert, at Lenet var blevet søgt
og givet efter Kejser Sigismunds Dom, som jo var meget skadelig
baade for Kongen og Hertugerne og deres Arvinger, maatte man sik
1 Orig. (Gemeinsch. Arch. XVII, 32a); tr.: Erslev, Repert. dipl. III, 602.
2 Tr.: Antislesvigholst. Fragmenter VII, 77—80. 8 Tr.: Antislesvigholst. Frag
menter XIV, 66—84. Rydberg, Sverges Traktater III, 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
