Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 1569. 17. Juli. Nr. 11.
for at forhandle herom, men det skete ingenlunde for at lægge Hin
dringer i Vejen for Mødet.
Det var dog ikke mindre og uvæsentlige Indvendinger Hertugerne
havde at gøre, saaledes som Instruksen for Iven Reventlov og Bene
dikt Sehested viser. I Lensbrevet vilde de have Ordene »menlich lehen«
til »erblehen« og »menliche lehens erben« til »wahre
und rechte erben«, saaledes som i Kong Valdemars Lensbrev 1326;
ellers vilde jo i Tilfælde af\ at der ingen mandlige Arvinger var, Le
net falde tilbage til Kronen, men det vilde stride mod Christian Fs
Forpligtelse 1 om, at Slesvig aldrig maatte forenes med Danmark, og
imod Stændernes Privilegier. Endvidere vilde de have Ordene »inhalt
ires reversals geleiste udeladte og Reversen helt opgivet,
hvis det kunde lade sig gøre, da den var usædvanlig og deres Ed
maatte være nok. Men kunde det ikke opnaas, skulde Gesandterne
gøre sig al mulig Flid for at faa den forandret. I Stedet for » inhalt
ires reversals geleiste lehenspflicht*. skulde der sættes: »inhalt reversals
und gegebener eidespflichU. Ved Forpligtelsen skulde i Stedet for »un
sern nachkommen und dem reich Dennemarcken« sættes »uns als konig
zu Dennemarck* for at undgaa Forpligtelse til Rigsraadet; en saadan
maatte de ikke gaa ind paa, seiv om Forhandlingerne skulde strande
paa dette Punkt. Ordene »und uns und unserm reich Dennemarcken
verpflicht sein sollen« maatte de heller ikke gaa ind paa, da de inde
holdt en Tjenestepligt. En saadan havde Hertugernes Forfædre ikke
været besværede med; var heller ikke pligtige til saadan
Tjeneste og Hertugerne kunde umulig udrede den af deres Kammer
gods alene. Kunde Gesandterne ikke opnaa, at Hertugerne udtrykke
lig erklæredes fri for al Tjeneste, skulde dette Punkt »mit verdeckten
worten underschlagen werden«. saaledes at man ikke forpligtede sig til
større Tjeneste af Lenet, end der tidligere var gdet. — Kunde der ikke
opnaas nogen Enighed, skulde Gesandterne foreslaa Striden henvist til
Afgørelse af 8 Adelsmænd fra Kongeriget og 8 fra Hertugdømmerne.
Kongen forkastede imidlertid fuldstændig disse Ændringer, men
gik paa Gesandternes Begæring ind paa at fremsætle et nyt Forslag
til Lensbrev, Revers og Ed. I Følge Lensbrevet forlenede Kongen med
Rigsraadets Samtykke Hertugerne Hans og Adolf »als fursten unsers
reichs Dennemarck und derselben rechten erben auch uns und unsern
rechten erben von tvegen unsers erblichen antheils mit zum pesten«
med Hertugdømmet Slesvig, kaldet Sønderjylland, samt Femern og alle
Adelige og »Lehnsleute« i Stiftet Slesvig »nach lehensrechl und nach
furstlichem brauch, mit dem fahen als fahenenleen«, dog forbeholdt
Kongen sig og sine Efterfølgere paa den danske Trone »die hohe her
licheit, directum dominium genandt, und die lehenwar«. Ordene Mands
len og mandlige Arvinger var altsaa udeladte, og der stod ikke ud
trykkelig noget om Hertugernes Tjenestepligt. I Reversen skulde Her
tugerne anerkende at have modtaget Lenet af Kongen af Danmark og at
1 Grev Christian af Oldenborgs Revers til Hertug Adolf af 28. Juni 1448
(Tr.: Jensen & Hegewisch, Privilegien der Schlesw.-Holst. Ritterschaft S. 24).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
