Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 1569. 17. Juli. Nr. 11.
fremlægge Kopier. Med Hensyn til den fra dansk Side forlangte Lens
tjeneste skulde de dog optræde forsigtigt, se at faa al vide, hvad
det yderste var, som de mæglende Gesandter kunde opnaa hos de
Danske, og hurtigst muligt indberette det til Hertugerne. Disse vilde
anerkende Kongen af Danmark og hans Efterfølgere for deres Lens
herre og aflægge Troskabsed, men de vilde saa ogsaa som det danske
Riges Fyrster og fornemste Raader have en Stemme med ved Konge
valg og andre vigtige Rigsanliggender. Med Hensyn til Femern skulde
de erklære, at Hertugerne aldeles ikke kendte noget til Grev Adolf af
Holstens Revers af 29. Febr. 1364, hvorefter denne skulde have faaet
Øen som et særskilt Len mod at tjene deraf med 50 Hjælme. Det
var over 200 Aar siden, og siden den Tid kunde meget have forandret
sig. Den forlangte Tjeneste var i alt Fald urimelig høj, og hvis Fe
mern nu skulde regnes for et nyt Len, var Hertug Hans, der havde
faaet Femern ved Delingen 1544, kommen meget til kort. ’
Efterat de mæglende Gesandter havde læst Akterne fra de fore
gaaende Forhandlinger, som de kongelige overleverede dem, opfordrede
de de hertugelige til at stille Forslag, da de jo bedst vidste,’hvor Skoen
trykkede. Disse vilde dog absolut ikke indlade sig herpaa, da del
stred mod deres Instruks, men opfordrede Mæglerne til al opsætte Ud
kast til Lensbrev, Revers og Lenspligt. Efter nogen Forhandling frem
og tilbage stillede da ogsaa Mæglerne 2. Juli følgende Forslag an
gaaende Lenstjenesten: Hvis Kongen og Danmarks Rige kom ien
uundgaaelig Defensionskrig, skålde Kongen og Hertugerne af Hertug
dømmet Slesvig og Femern tjene Danmark med samme Hjælp, som
de tjente det romerske Rige med af Holsten, Stormarn og Ditmarsken,
nemlig 40 Ryttere og 80 til Fods, eller maanedlig betale 18 Gyld. for
hver Rytter og 6 Gyld. for hver Knægt, hvilken af Deiene Kongen og
Riget ønskede. Hjælpen skal ydes i 6 Maaneder. Den samme Hjælp
skal Kongen og Riget yde Hertugdømmet. De hertugelige erklærede,
at de ikke havde noget imod, at Forslaget stilledes, og lovede at ind
berette det til deres Herrer. De kongelige gjorde dog 3. Juli forskel
lige Indvendinger: Inden Forslaget officielt maatte tilstilles de hertuge
lige, skulle disse paa Forhaand erklære sig forpligtede til at yde Riget
Tjeneste. Endvidere skulde Hjælpen ydes, saa ofte Kongen med Rigs
raadets og Stændernes Samtykke begyndte Krig mod sine Fjender og
Ridderskab og Adel i Danmark rykkede i Felten, og den skulde ydes
saalænge Ridderskab og Adel i Danmark tjente; indskrænke den til
Defensionskrige og til 6 Maaneder, vilde medføre stadig Strid, saa
skulde man først til at undersøge, hvorvidt det var en Defensionskrig
eller ej, og Resultatet vilde blive, at Hjælpen kom for sent. Den af
Kongeriget forlangte Hiælp var altfor høj og i det hele uretfærdig, det
vilde saa se ad som et Forbund; Forbundshjælpen var bestemt i Unio
nen 1533, her var kun Tale om Lensmandens Tjeneste til Lensherren.
Kongen vilde som Hertug yde Lenstjenesten af sil Kammergods og
ikke besvære Land- og Ridderskab mod deres Privilegier. Mæglerne
mente dog, at da de hertugelige jo ikke vilde indrømme, at Hertug
dømmet Slesvig var et Mands- og Tjenestelen, men hævdede, al det
var et frit Arvelen, kunde man ikke godt forlange, at de, før man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
