Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 1569. 17. Juli. Nr. 11.
som saadant. De mente, at man nok kunde naa et Resultat, særlig
hvis man vilde nedsætle Lenstjenesten til det samme som Lenstjenesten
for Holsten. Efter nærmere at have overvejet Fællesforleningen ind
byrdes og med den sachsiske Afsending Abraham Bock, blev de dog
meget betænkelige ved Tilføjelsen om Succession »nach nåhe der sip
zahh< og efter dansk Ret. Det vilde nemlig, hvis Hertug Hans den
ældre døde før Hertug Adolf, berøve Kongen og hans Broder Hertug
Hans den yngre al Arv efter Hertug Hans den ældre. I det Udkast
til Forleningsbrev, som de den 10. overgav til Mæglerne, holdt de der
for fast paa: Fællesforlening for Hertugerne og deres mandlige Lens
arvinger med Hertugdømmet Slesvig og tilliggende Øer samt Femern,
som et »angeerbt allvåterlich furstlich mann- und fahnenlehn nach
ublichem lehenrechten und gewohnheiH, da efter almindelig Lensret,
der anerkendte Repræsentationsretten, Kongen og hans Broder saa vilde
træde i deres Faders Sted og faa Halvdelen af Arven efter Hertug
Hans. Med Hensyn til Lenstjenesten holdt de foreløbig fast paa de
60 Ryttere og 100 Fodfolk, ligesom de ogsaa tog de tidligere nævnte
Forbehold med Hensyn til Slesvig Kapitel og Stift og Ribe og Fyens
Stifters gejstlige Jurisdiktion i Sønderjylland og Femern. Herpaa vilde
de hertugelige dog ikke gaa ind. De vilde ikke anerkende Slesvig som
et Mandslen og vilde have Ordene »nach ublichem lehenrecht und
gewohnheiH ombyttede med >>nach naheit der sipzahl vermug alt
herkommen, recht und gewohnheit im konigreich Denmarck und
herzogthum Schleswig «. Paa dette Spørgsmaal strandede i Virkelig
heden Forhandlingerne. Det var blevet Hovedpanklet for de hertuge
lige Underhandlere, særlig naturligvis for Hertug Adolfs Repræsentanter.
Skønt Mæglerne erklærede, at de havde godt Haab om, at de hertuge
lige vilde gaa ind paa en Lenstjeneste af 40 Ryttere og 80 Fodfolk
og lade Femern blive omtalt særskilt i Lensbrevet, nåar de kongelige
vilde indvilge i den fra hertugelig Side foreslaaede Form for Fælles
forleningen og Successionen, holdt de Danske dog i deres endelige Re
solution 13. Juli bestemt fast ved det overgivne Udkast til Lensbrevet.
Allerede den 12. Juli havde de kongelige Gesandter underrettel
Kongen om, at der kun var ringe Udsigt til en Overenskomst, og fore
spurgt, om han vilde henvise hele Sagen, ogsaa Spørgsmaalet om Fæl
lesforleningen, til de mæglende Fyrsters Kendelse eller gaa ind paa et
af Abraham Bock fremsat Forslag om, at Sagen blev staaende i den
Stand, hvori den nu var, et Aars Tid, med Forbehold af enhvers Ret.
Dette sidste gik Kongen ind paa, men forlangte, at der skulde opsæt
tes en Reces om Forhandlingerne og deres Resultat. Hertugerne gik
ogsaa ind paa Sagens Udsættelse, men var ikke rigtig tilfredse med
den korte Tid. Det lykkedes ogsaa deres Repræsentanter at faa denne
forlænget til 2 Aar. Den 17. Juli underskreves Recessen 1. —Se vi
dere Indledningen til Traktaten af 25. Marts 1579.
1 Tyske Kane. I. A. Protocol was durch der Chur- und Fursten Sachsen,
Mechelburg und Hessen abgefertigte Rethe und Commissarien als Undterhend
ler zwischen der Kon. Mat. zu Dennemarcken und Herzogen zu Schlesw. Holst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
