Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 13. 215
1570. 13. Dec.
Spørgsmaalet om Elfsborgs Tilbagegivelse til Sverrig, men skulde i al
Hemmelighed forhandle med de sachsiske Gesandter om dette Punkt,
erindre dem om, at Kurfyrst August tidligere havde raadet Kongen
til ikke at give Elfsborg tilbage, men beholde det til Erstatning for
Udgifterne ved Krigen og som et Minde om denne. Baade de seiv og
de sachsiske Gesandter skulde saa huriigt meddele Kongen deres Be
tænkning om dette Punkt og derefter faa nærmere Ordre. 2. Kunde
den gejstlige Jurisdiktion i Herjedalen og Jemteland ikke erholdes,
maatte de ogsaa lade den falde. 3. De Orlogsskibe og det Skyts, som
var erobret paa begge Sider, skulde gives tilbage med Undtagelse af
det Skyts, som Frederik II seiv erobrede for Halmstad. 4. Den danske
Fordring paa Krigsskadeserstatning, der i det mindste beløb sig til 10
Millioner Dir., maatte henstilles til Afgørelse af Voldgiftsmænd. Vilde
de Svenske gøre gældende, at Kongen tidligere havde efiergivet Sverrig
Krigsskadeserstatningen for Tiden fra 6. Aug. 1568 til Roskildefredens
Ratifikation x, skulde de Danske gøre opmærksom paa, at det udtryk
kelig kun var under den Forudsætning, at Freden blev ratificeret.
5. Kongen havde ikke noget imod, at den i de tidligere Traktater
fastsatte Bøde for Brud paa Traktaten forhøjedes til 1 Million Dir.
6. Der skulde fra svensk Side gives fuldt betryggende Sikkerhed for,
at Traktaten nu vilde blive ratificeret. — Under Forhandlingerne
skulde de Danske holde særlig fortrolig Forbindelse med de sachsiske
Gesandter og, hvis de pommerske Hertuger opfordredes til at være Mæg
lere, med Jacob Citzewitz, der var Kongens Raad og sikkert vilde være
blandt de pommerske Kommissærer, men de skulde passe godt paa, at
ingen mærkede det. De skulde ogsaa se al faa den franske Gesandt
Charles Dangay med blandt Mæglerne. Hvis Forhandlingerne ikke
førte til noget Resultat, var Kongen villig til al henvise de Spørgsmaal,
hvorom man ikke kunde blive enig, til Afgørelse ved en Kendelse af
Mæglerne. De danske Gesandter maatte dog ikke officielt fremkomme
med denne Erklæring, førend de havde set, hvad der kom ud af For
handlingerne, men de maatte underhaanden meddele Mæglerne Kon
gens Tilbud, da det vilde gøre en god Virkning paa disse, særlig da
man nok kunde formode, at Svenskerne ikke vilde vise en saadan
Villighed. Ligeledes skulde de bruge Kong Johan IIFs Vægring ved
at gaa ind paa den kejserlige Gesandt v. Minckwitz Forslag om en
Vaabenstilstand til at stille den svenske Konge i et daarligt Lys, da
den kejserlige Begæring om en Stilstand skulde være fremsat efter den
svenske Konges eget Ønske.
Den Instruks 2, der den 9. Juni efter Raadslagninger mellem Kong
Johan, Hertug Karl og det svenske Rigsraad udfærdigedes for de
svenske Gesandter: Nils Gyllenstierna, Joran Gera, Bengt Gylta, Erik
Gyllenstierna, Olof Larsson, Jeremias Rømer og Petrus Michaelis,
fjærnede sig vidt fra Instruksen for de danske Gesandter: De Svenske
skulde først se at faa at vide, om de Danske holdt fast paa Roskilde
traktaten, thi i saa Fald var hele Mødet uden Nytte; seiv om Mæg
1 Jvfr. ovfr. S. 174, 2 Westling, anf. St. S. 87 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
