Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 13. 1570. 13. Dec. 217
Juli kom de svenske Gesandter 1, 21. Juli den ene af de kejserlige Ge
sandter, Casper v. Minckwitz, fra Sverrig og den anden kursachsiske
Gesandt Ludvig v. Eberstein, Greve af Neugard. Men først den 27.
August kom den kejserlige Gesandt Chrislof v. Carlowitz, der med
bragte Instruktionen for det kejserlige Gesandtskab 2, og endelig den
29. Aug. de polske Gesandter 3 : Martin Kromer, Koadjutor i Ermland,
Joh. Demetrius Solikowsky og Sekretærerne Justus Claudius og Stephan
Loytz. Den 2. Sept. holdt Hovedmanden for det kejserlige Gesandt
skab*, den 28aarige Hertug Johan Frederik af Pommern, sit Indtog i
Stettin, og Forhandlingerne kunde nu tåge deres Begyndelse.
Begge Parter gjorde sig straks de største Anstrengelser for at
vinde Mæglerne for sig og bringe Modparten i Miskredit hos disse.
De Danske kunde paa Forhaand regne paa sikker Støtte hos de kur
sachsiske Afsendinge. Den franske Gesandt Charles Dancay maatte
ogsaa siges nærmest at staa paa deres Side. De kejserlige indtog
derimod en mere upartisk Holdning. Johan III synes seiv at have
ventet sig Støtte af dem, men noget saadant gav sig dog ikke tilkende
under Forhandlingerne. Derimod havde han ment med Sikkerhed at
kunne regne paa kraftig Støtte af de polske Gesandter. Disse gjorde
ganske vist ogsaa alt hvad de kunde for at stille den danske Konge
iet ugunstigt Lys hos de andre Mæglere. Forbundet af 5. Okt. 1563
mellem Danmark og Polen havde aldrig medført noget synderlig
varmt Venskab, og i den sidste Tid var Forholdet endog blevet ret
køligt. Dette skyldtes naturligvis for en Del Slægtskabet mellem den
svenske og polske Konge, men ganske særlig de modstridende Inter
esser i Lifland. Den danske Konge blev derfor ogsaa stadig mere og
mere betænkelig ved, at Polen var blandt Mæglerne, og de danske Ge
sandter maatte i Virkeligheden ved de fleste Spørgsmaal regne med en
skjult Modstand fra polsk Side. Men nogen synderlig Støtte af de
polske Gesandter fik de Svenske heller ikke under Forhandlingerne om
Fredsbetingelserne. Var de danske og polske Interesser i Lifland
modstridende, var de svenske og polske det ikke mindre. Endnu in
den Forhandlingernes Begyndelse overgav de polske Gesandter de
Svenske et Brev fra Sigismund August, hvori han udlalte Haabet om,
at Kong Johan nu vilde erstatte ham alle Krigsomkostninger, overlevere
ham alt hvad han havde i Lifland, slutte Forbund med ham mod Rus
land og hindre Handelen paa Narva. Dette kunde de Svenske natur
ligvis ikke give noget Haab om, og der opstod derover et ret spændt
Forhold 5. De polske Gesandter ansaa Sverrig for en farligere Rival
i Lifland end Danmark og vilde derfor ikke hjælpe Sverrig til at be
holde nogen videre Magt i Lifland. Endvidere var de Svenske meget
1 Fuldmagt 1. Juni. 2 Fuldmagt 24. Juni. 3 Fuldmagt 16. Juli.
Den 13. Juni havde Kejser Maximilian II opfordret ham til at overtage
dette Hverv. Hertugen var meget betænkelig derved, baade fordi han var
saa ung og fordi hans Lande laa saa nær ved begge de stridende Parter,
men gik dog 14. Juli efter de andre pommerske Hertugers Raad ind paa at
overtage det. (Blumcke, anf. St. S. 377 ff.). 5 Westling, anf. St. S. 101 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
