Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 1570. 13. Dec. Nr. 13.
misfornøjede med, at Polen kort forinden havde sluttet en 3aarig Fred
med Rusland, hvorved dette Rige var blevet i Stand til ai vende hele
sin Magt mod Sverrig, og at de polske Gesandter ikke kunde love dem
nogen Hjælp mod Rusland. De maatte derfor, som den svenske Kans
ler sagde til Polakkerne, søge Hjælp andensteds 1.
Baade de svenske og polske Gesandter var dog foreløbig skønt
enige om at benytte de kort før Mødets Aabning til Stettin komne
Eflerretninger om, at Hertug Magnus havde begivet sig til den rus
siske Czar, havde tåget Lifland til Len af ham, ladet sig give Konge-
Utel og nu i Forening med Czaren havde begyndt at belejre Reval, til
at bringe den danske Konge i Miskredit hos Mæglerne. De beskyldte Fre
derik II for at spille under Dække med Hertug Magnus og paastod,
at russiske Sørøvere fandt hemmelig Understøttelse i Danmark og Ly
bæk, i alt Fald hos Privatpersoner. De danske Gesandter søgte af al
Magi at forsvare deres Konge mod disse Beskyldninger, men skønt
denne bestemt erklærede, at han ikke havde vidst noget om Hertug
Magnus’s Forehavende, før denne rejste til Czaren, og bestemt mishil
ligede det, kom de svenske og polske Gesandter dog stadig tilbage til
disse Beskyldninger 2. Til at begynde med synes Beskyldningerne efter
de danske Gesandters Indbereininger til Frederik II ogsaa at have
fundet nogen Tiltro hos Mæglerne, de udtale 3 saaledes deres Foran
dring over, at en saa fornuftig Mand som Charles Dancay kunde
skænke saadanne Rygter Tiltro, men senere synes de at have overbe
vist baade ham og de kejserlige om det grundløse i disse Beskyldnin
ger. De danske Gesandter saa dog straks, at Hertug Magnus’s Fore
tagende vilde vanskeliggøre Forhandlingerne om Lifland. De Svenske
vilde sikkert nu, hvis de skulde overlevere Hertug Magnus og Kongen
de i Roskildetraktaten omtalte Slotte og Huse i Lifland, kræve Sikker
hed for, at Hertug Magnus og hans Tilhængere ikke vilde foretage
sig noget fjendtligt mod Sverrig, og henstille denne Sag til Mæglerne.
1 Silfverstolpe, Hist. Bibl. II. 378, 382 f. 2 Hertug Magnus, der i Slut
ningen af 1569 og i Begyndelsen af 1570 havde ført Underhandlinger med
Czar Ivan, sendte den 13. Marts 1570 Claus Aderkas og Conrad Burmeister
til Kong Frederik II for at meddele ham Forhandlingerne med Czaren og
undskylde, at han begav sig til Czaren, inden han havde indhentet Kongens
Mening herom, da Tiden ikke tillod det. Umiddelbart derefter begav Magnus
sig paa Bejsen til Moskva, hvor han ankom i Juni. Den 21. Aug. begyndte
han med Understøttelse af en russisk Hær Belejringen af Beval, som han dog
igen maatte opgive den 16. Marts 1571 (Busse, Herzog Magnus S. 50—63). I
det Svar, som Kong Frederik II 15. Maj 1570 gav sin Broders Gesandter, ud
talte han sin Misfornøjelse med, at Hertug Magnus uden at afvente hans Svar
havde begivet sig til Busland, og advarede ham mod at indlade sig paa noget,
som kunde bringe Kongen og ham seiv i Fjendskab med andre Potentater —
Kongen af Polen havde allerede beklaget sig over ham — og han afslog ganske
Hertug Magnus’s Anmodninger om Understøttelse med Tropper og Skibe.
(Mitth. aus dem Gebiete der Geschichte Liv-, Ehst- und Kurlands VIII, 261—72).
3 Protokollen for Dagene 16.—29. Aug,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
