Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 1570. 13. Dec. Nr. 13.
gynde paa Forhandlingerne, dog med det Forbehold fra lybsk Side, at
Forhandlingevne for deres Vedkommende foreløbig ikke var forbindende 1.
Samtidig skrev de svenske Gesandter til Kong Johan og anmodede om
ny Instruks, da de umuligl vilde kunne komme til Fred med den In
struks, de havde.
De stridende Parters Gesandter havde ved Modet den 5. Sept.
mundtlig fremsat deres Besværinger over Modparien med Hensyn til
Roskildetraktaten. Den næste Dag anmodede Mæglerne om at faa
disse Besværinger skriftligt samt Akterne fra Forhandlingerne i Ros
kilde og fra Grænsemødet i Aug. 1569, for at de paa Grundlag heraf
kunde fremscette Forslag til Stridens Bilæggelse; endvidere siillede de
Forslag om en Vaabenstilstand. Dette sidste afslog de Danske straks
med den Motivering, at Kong Johan kun havde benyttet den i 1568
bevilgede Stilstand til at ruste sig og derefter havde nægtet at ratifi
cere Freden. De Svenske overgav derefter vidtløftige Besværingsskrifter
mod Danmark og Lybæk og de Danske og Lybske ligesaa mod Sverrig,
hvori alle Parter gennemgik hele Stridens Forhistorie og af bedste
Evne søgte at vælte Skylden for Krigen og for Forkastelsen af Ros
kildetraktaten over paa Modparten.
Der kom nu en længere Stilstand i Forhandlingerne, da det trak
meget længe ud, inden Mæglerne kunde blive enige om del Forslag til
Bilæggelse af Striden, som de skulde stille. Det var særlig fra polsk
Side, at Vanskelighederne kom, og de polske og svenske Gesandter
søgte paany af alle Kræfter af udnytte de nu indløbende sikre Ef
terretninger om Hertug Magnus’s Udnævnelse til Konge af Lifland,
hans Forbindelse med Rusland og hans Angreb i Forening med denne
Magt paa Reval til at stille den danske Politik i et ugunstigt Lys; de
Danske forsvarede med stor Styrke deres Herre mod de mod ham frem
satte Beskyldninger for at være Medvider heri 2. Frederik II, der
havde begivet sig til Nykøbing p. Falster for at være saa nær som
muligt ved Forhandlingsstedet, begyndte at blive utaalmodig; ien
Skrivelse af 27. Sept. til Peder Bilde, Jørgen Rosenkrantz og Niels
Kaas udtalte han sin store Misfomøjeise med Forhandlingernes lang
somme Gang. Gesandternes Ophold i Stettin kostede mange Penge og
Krigsfolket slugte hver Maaned store Summer. Han vidste jo nok, at
det bedste Middel til at tvinge Sverrig til Fred var at gore et kraftigt
Angreb med Krigsfolket, men før Krigsfolket vilde gøre et saadant
Angreb, vilde det have Penge, og Kongen saa ingen Udvej til at skaffe
disse. Han raadede Gesandterne til at huske paa, hvorledes det gik i
Roskilde; da stillede man saa strenge Fordringer, men Resultatet blev
jo ogsaa Forkastelse af Freden. De skulde derfor ikke »stoltsere« for
meget, men se al bringe Forhandlingerne Ul en hurtig Afslutning.
Nåar han kunde faa sine Skibe og sit Skyts tilbage og faa Lov til at
føre de 3 Kroner og Sverrig vilde opgive al føre det danske og norske
Vaaben, vilde han give Elfsborg tilbage og slutte Freden. De danske
Gesandter tog dog ikke deres Konges Modløshed altfor alvorligt og
1 Bliimcke, anf. St. S. 394 ff. 2 Bliimcke, anf. St. S. 402 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
