Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Nr. 13. 1570. 13. Dec.
synes heller ikke at have meddelt deres to tyske Kolleger, Henrik
Rantzau og Dr. Joachim Hinck, noget om denne Skrivelse.
Den 13. Okt. kunde Mæglerne efter haarde indre Stridigheder
endelig overgive de stridende Parter deres Forslag til Fred. Det var
i Hovedsagen de kejserliges Forslag, der blev Mæglernes Fællesfor
slag. Forslaget gik i det væsentlige ud paa følgende: 1. Begge Parter
skulde lade Striden om, hvem der havde brudi Brømsebrotraktaten af
1541 og som Følge deraf skulde betale den deri stipulerede Bøde af
100,000 Dir. og Krigsomkostninger, falde, da det kun vilde give An
ledning til evindelige Stridigheder og vanskeliggøre Freden; det vilde
ogsaa blive for besværligt for den Part, der blev dømt Ul at betale, at
udrede saadanne Summer. 2. Der skulde sluttes en evig Fred, da det
var bedre end en Fornyelse af Brømsebrotraktaten. 3. Da baade
Christian III og Frederik II havde brugt de 3 Kroner i Gustav Vasas
Tid, aden at denne, saa vidt vidstes, havde gjort Indsigelse herimod,
og da Gustav Vasa aldrig havde antaget det danske og norske Vaa
ben, ligesaa lidt som Johan III, foresloges, at baade den danske og
svenske Konge skulde have Lov til at føre de 3 Kroner, men al den
svenske Konge ellers kun maatte bruge sin Faders og det nu brugelige
svenske Vaaben. 4. Begge Parter skulde fuldstændig opgive de gen
sidige Fordringer paa hinandens Lande eller Dele deraf. 5. Da de
danske Gesandter baade i Roskilde og Knærød havde indrømmet, at
den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland fra gammel Tid af havde hørt
under Sverrig, burde Sverrig ogsaa fremdeles beholde den, men for at
forhindre Strid i Fremtiden skulde der træffes Overenskomst om, hvilke
Sager der henhørte under den gejstlige og hvilke under den verdslige
Jurisdiktion. 6. Angaaende Grænsen antog Mæglerne Roskildetrakta
tens Besiemmelser (§ 7). 7. Danmark skal give Elfsborg tilbage,
men da Kongen af Danmark nu har erobret Varberg og Kongen af
Sverrig ikke har nogel andet Slot at give for Elfsborg, bør Sverrig
betale en Pengesum derfor, særlig da Frederik II i Anledning af Johan
Ufs Skrivelse af 6. Aug. 1568 havde standset Fjendtlighederne, hvilket
havde været Kong Johan til stort Gavn i hans Strid mod Broderen
Erik XIV, og Johan III heller ikke i sin Skrivelse af 23. Dec. 1568
havde nægtet at gaa ind paa den af hans Gesandter i Roskilde be
vilgede Krigsomkostning fra 6. Aug. 1568 af, men kun klaget over
den ringe Betalingsfrist. 8. De kejserlige kunde efter deres Instruks
ikke anerkende, at nogen af de stridende Parter havde nogen Rettig
hed i Liflahd, der var det hellige romerske Riges Provins. Da Hertug
Magnus nu havde vendt sig fra det romerske Rige og underkastet sig
Rusland, kunde den i Roskildetraktalen (§ 9) stipulerede Restitution
i Lifland ikke finde Sted. De kunde i det hele tåget ikke indlade sig
paa noget angaaende Lifland; Sagen burde indberettes til Kejseren og
det romerske Riges Stænder, for at de kunde træffe Bestemmelse om,
hvorledes der skulde gøres Modstand mod Ruslands Angreb paa Lif
land. 9. Angaaende Sejladsen paa Narva var der Uenighed mellem
Mæglerne. Polen vilde have den fuldstændig forbudt, medens de kej
serlige, sachsiske og franske Gesandter mente, at man nok kunde til
lade Lybækkerne og andre at drive uskadelig Handel paa den aabne
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
