Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 1570. 13. Dec. Nr. 13.
fri Sø, Østersøen, omena der i Øjeblikket paa Grund af Russernes
Angreb paa Lifland kunde være store Betænkeligheder derved, fordi
Russerne derved kunde forsynes med Fetalje og Krigsmunition. De
anmodede de danske, svenske og lybske Gesandter om at erklære sig
angaaende dette Spørgsmaal. 10. Mægleme ansaa ikke Roskildetrak
tatens Bestemmelser om Restitution af Skibe og Skyts for urimelige,
men da Specifikationen og Restitulionen vilde foraarsage megen Splid,
foreslog de, at begge Parter skulle beholde de Skibe og det Skyts, som
de havde erobret, med Undtagelse af Skytset paa Slottene. Da den svenske
Konge imidlertid tidligere havde erklæret, at han, hvis der kunde blive
Fred, nok vilde forære den danske Konge en 2— 3 Orlogsskibe, fore
slog de, at der nævnedes et bestemt Antal Skibe, som Kongen af Sver
rig skulde tilbagegive Kongen af Danmark; endvidere skulde denne
beholde de 2 Skibsbunde, han havde faaet for Elfsborg.
Straks da de danske Gesandter havde faaet dette Forslag, sendte
de det tilligemed Afskrifter af de enkelte Mægleres forudgaaende Vota,
som de Sachsiske i største Hemmelighed havde meddelt dem, til Kong
Frederik II. Efter at have raadslaaet med de sachsiske Kommissærer
skrev de danske Afsendinge 15. Okt. til Kong Frederik II, al der efter
Mæglernes Vota ikke var synderlig Udsigl til at naa Ul Fred, hvis de
skulde holde sig strengt til deres Instruks. Det, som Striden forment
lig særlig vilde komme til al dreje sig om, var Spørgsmaalene om
Elfsborgs Tilbagegivelse til Sverrig, Restitutionen i Lifland, Handelen
paa Narva og Restitutionen af deerobrede Skibe og det erobrede Skyts.
Angaaende disse Punkter udbad de sig derfor Kongens endelige og
yderste Resolution. Med Hensyn til Elfsborg havde de raadført sig
med de sachsiske Afsendinge; disse mente, efter at have sonderet de
Svenske, at disse hellere vilde lade hele Forhandlingen strande end op
give Elfsborg. De raadede derfor Kongen til at give efter paa dette
Punkt og lade sig nøje med en Pengesum, som de bad Kongen ikke
sætte altfor højt. De sachsiske Gesandter, der paa et tidliga e Tids
punkt havde skrevet til Kurfyrsten angaaende Spørgsmaalet om Elfs
borg, sendte nu li. Okt. Kong Frederik II Kurfyrstens Svar, hvori
denne, da Sverrig formentlig paa Grund af Elfsborgs Beliggenhed ved
Vesiersøen ikke paa nogen Maade vilde opgive dette Slot, raadede Kon
gen til at tilbagegive Elfsborg mod Betaling af nogle Tønder Guid,
men fraraadede at opgive baade Elfsborg og Kravet om Krigsskades
erstatning, da det vilde være skadeligt for Kongens Repuiation. Kur
fyrsten mente ogsaa, at Sverrig ikke let vilde lade Fredsforhandlingerne
strande, da alle Efterretninger gik ud paa, at det var træt af Krigen,
og da Hertug Magnus’s Forehavende i Lifland sikkert ogsaa vilde
drive det til at søge Fred med Danmark.
Den 19. Okt. overgav de svenske Gesandter deres Svar paa Mæg
lernes Forslag. Da de endnuihgen ny Instruks havde faaet fra Sver
rig, gjorde de foreløbig ingen større Indrømmelser. Punkterne 1og
2 kunde de gaa ind paa, omend de mente, at en evig Fred var for
meget, man maatte hellere nøjes med et vist Antal Aar. Derimod er
klærede de, at de havde udtrykkelig Ordre til at kræve, at den danske
Konge skulde høre op med at føre de 3 Kroner i sit Vaaben. De vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
