Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 13. 223
1570. 13. Dec.
lade Suerrigs Fordringer paa Norge falde, nåar Danmark vilde opgive
sine paa Sverrig, derimod maatte de forbeholde Sverrig dets Fordrin
ger paa Skaane, Halland og Blekinge, da Sverrig i sin Tid havde
erhvervet disse Lande for 70,000 Mk. De vilde dog opgive disse For
dringer, hvis Danmark vilde afstaa Gotland. Sverrig vilde tilbagegive
Herjedalen og Jemteland med Undtagelse af den gejstlige Jurisdiktion,
nåar Danmark vilde tilbagegive Elfsborg med Tilbehør. Nogen Penge
sum vilde de ikke betale for Elfsborg, men krævede bestemt at faa
det tilbage. Med Hensyn til Grænserne var de tilfredse med Mægler
nes Forslag, dog klagede de over, at de svenske Søfinner og Lapper
mellem Norge og Rusland forhindredes i deres Jagt og Fiskeri af
Kongen af Danmarks Undersaatter, og forlangte, at saadant skulde
afskaffes og at enhver skulde blive ved sin gamle Ret. Med Hensyn
til Lifland lod de det hero ved de kejserliges Erklæring, men med
Hensyn til Handelen paa Narva holdt de paa, at alle burde indstille
Farten paa Rusland, saalænge de ulykkelige Forhold i Lifland varede.
Det tidligere Løfte om Tilbagegivelsen af en 2— 3 Orlogsskibe vilde de
Svenske ikke mere anerkende, derimod vilde de lade Danmark beholde
Skibsbundene fra Elfsborg og de Skibe, der var tagne i pommersk
Sekvester.
Straks da dette Forslag var overgivet til Mæglerne, meddelte de
sachsiske Afsendinge de Danske det. Da disse saa, at de Svenske
ikke havde viltet give noget efter, besluttede de foreløbig heller ikke at
gøre Indrømmelser, særlig da de endnu ikke havde faaet den begærede
ny Instruks fra Frederik II. Den 21. Okt. overgav de deres Svar.
De gik ind paa Punkterne 2—4 i Mæglernes Affattelse. Derimod for
langte de, at Sverrig skulde betale Solden til den danske Konges uden
landske Krigsfolk fra 6. Aug. 1568 til Overleveringen af Fredstrak
tatens Ratifikation, Betalingen skulde erlægges i 4 Terminer (1571—
74). De Bekostninger, der var medgaaede til Krigsfolket ved Var
bergs Erobring, maatte dog frådrages, da Danmark burde beholde
Elfsborg. De var ogsaa villige til at lade hele Spørgsmaalet om
Krigsskadeserstatning afgøre ved en Voldgiftskendelse. Sverrigs Ret til
den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland kunde de Danske ikke aner
kende; den indbragte heller ikke Sverrig noget. Elfsborg vilde Dan
mark ikke tilbagegive, da Johan III ikke havde villet ratifwere Ros
kildetraktaten og da Kong Albrecht af Meklenborg 1366 havde afstaaet
det til Kong Valdemar Atterdag. Med Hensyn til Lifland søgte de
Danske at forsvare Hertug Magnus’s Optræden og erklærede, at den
danske Konge ikke kunde vente paa det tyske Riges Indgriben og
imidlertid lade sine Besiddelser i Lifland falde i de Svenskes Hænder.
Sejladsen paa Narva maatte være fri, nåar Krigsfornødenheder und
toges. Det var ogsaa fastslaaet i Forbundet mellem Danmark og Po
len, og Hævdelsen af den fri Handel paa Narva havde været en af
Hovedgrundene til at slutte dette Forbund. Med Hensyn til Restitution
af Skibe og Skyts maatte de kræve Roskildetraktatens Bestemmelser
(§ 11) opfyldte.
Efter at have gjort sig bekendt med Parternes Svar og raadslaaet
indbyrdes stillede Mæglerne den 1. Nov. et nyt Forslag til Fred og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
