Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 1570. 13. Dec. Nr. 13.
i"
I
i Lifland, maatte de Svenske rette sig efter den tidiigere Skrivetse af
6. Sept., dog maatte de Bele, der aftraadtes, aldrig komme t Ruslands
eller Hertug Magnus’s Hænder. løvrigt paalagde han Gesandterne
ikke at komme hjem uden Fred paa Grund af den Fare, der truede
fra Rusland 1.
/ de Svar, som de danske og svenske Afsendinge den 9. Nov.
havde indleveret paa Mæglernes nye Forslag, gav dog ingen af Par
terne endnu synderligt efter. De Danske krævede ligesom tidiigere
baade Krigsskadeserstatning og Bode for Brud paa Brømsebrotrak
taten, men stillede dog i Udsigt, at de vilde lade denne Fordring falde,
hvis der kunde vises dem en anden Begunstigelse. Hvis der ellers
kunde opnaas Fred, vilde de ogsaa lade Fordringen om Afstaaelsen
af den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland falde. Ligeledes vilde de
tåge Elfsborgs Afstaaelse til Sverrig under Overvejelse, hvis der kunde
tilbydes dem en ordentlig Rekompensation derfor. Med Hensyn til
Lifland hævdede de, at det var bedre at overdrage de svenske Besid
delser til Danmark end lade dem blive ved Sverrig, da dette Rige jo
ikke kunde forsvare dem; ved Afstaaelsen til Danmark vilde de der
imod paa Grund af Danmarks Traktat med Rusland faa Fred for de
russiske Angreb. Kong Frederik var villig til at anerkende det ro
merske Riges Overhøjhed i Lifland. Der burde gives Hertug Magnus
en Frist af 6 Maaneder, inden hvilken han skulde erklære sig, om
han vilde optages i Freden eller ej. Handelen paa Narva maatte
være fri og de Danske kunde siet ikke indlade sig paa nogen For
handling om Indskrænkninger heri, da det vilde stride mod Kongens
Forbund med andre Magter. Kejserens og det tyske Riges Fyrsters
Beslutninger angaaende Handelen paa Narva var ogsaa uden Betyd
ning for Danmark. De 8 Skibe: Jægermesteren, Herkules, Løven,
David, Hektor, Hjorten, Morianen og Bjørnen, som Sverrig havde
tåget fra Danmark, burde gives tilbage. — De Svenske gik ind paa
den evige Fred, den gensidige fuldstændige Renunciation paa Fordrin
ger paa hinandens Lande og Beslemmelserne om Grænserne. Derimod
kunde de ikke gaa ind paa Mæglernes Forslag om Vaabenet, da de
havde udtrykkelig Ordre til ikke at opgive Sverrigs gamle Vaaben de
3 Kroner, men hvis Kongen af Danmark ikke vilde give efter, var
de villige til at lade Sagen afgøre ved en Kendelse af Kejseren og det
romerske Riges Stænder eller af 3 upartiske Universiteter. Ej heller
vilde de give Afkald paa den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland. Nogen
Krigsskadeserstatning eller Pengesum for Elfsborg kunde de ikke give,
derimod vilde de give Herjedalen og Jemteland tilbage for Elfsborg.
Angaaende Lifland vilde de afvente Kejserens og det romerske Riges
nærmere Bestemmelse. Sejladsen paa Narva burde alle afholde sig
fra under de nuværende Forhold. Sverrig vilde tilbagegive Herkules,
Hektor og Hjorten, de to for Elfsborg erobrede Skibe og de to Skibe,
der var tagne i pommersk Sekvester.
Efter at Mæglerne havde faaet disse Svar, erklærede de, at de nu
1 Westling, anf. St. S. 95, 97 ff., 103 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
