Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Nr. 13. 1570. 13. Dec.
de danske Gesandter ind paa, at Løsesummen for Elfsbovg maatte be
tales i 3 Terminer, de 75,000 Dir. inden 6 Maaneder mod Overdra
gelse af Elfsborg til Sverrig, Resten i 2 Terminer, den ene Halvdel til
Pinse 1572, den anden til Pinse 1573.
Den 30. Nov. gik de Svenske endelig ind paa at afslaa den gejst
lige Jurisdiktion i Jemteland; forinden havde de Danske ogsaa gjort
et Par mindre Indrømmelser: alt del Skyts, som fandtes paa Elfsborg,
da det erobredes fra Sverrig, skulde gives tilbage, saafremt det endnu
fandtes i Danmark, ellers skulde der gives Erstatning i andet Skyts;
endvidere gik de Danske ind paa, at Sverrig maatte beholde en 2—3
svenske Kanoner, der fandtes paa Skibet Jægermesteren, da det erobre
des af Svenskerne. Svenskerne havde ogsaa ønsket indsat en Passus om,
at de Gavebreve, som den svenske Regering havde givet velfortjente
Personer i Lifland paa Gods etc, skulde holdes af den danske Rege
ring, seiv om Godset endnu ikke var overdraget til disse Personer,
men det vilde de Danske ikke gaa ind paa, da man jo saa ved ante
daterede Breve kunde bortgive alt, hvad der hørte til Stifterne.
Freden mellem Danmark og Sverrig var dermed sikret. I de
følgende Dage forhandledes om nogle mindre vigtige Punkter. De
Danske gik ind paa, at Roskildetraktaten skulde tilbageleveres, da den
nu ikke mere havde nogen Betydning (§ 30), ligeledes gik de ind
paa, at Tiden for Ratifikaiionemes Udveksling, som de først havde
foreslaaet sat til 2. Febr., udsattes til 16. Febr. (§ 29). Til Bisiddere
for Kejseren ved Voldgiftskendelsen valgte de Danske Kurfyrst August
df Sachsen og Hertug Julius af Brunsvig-Lyneborg, de Svenske Kur
fyrsten af Brandenborg og Pfalzgrev Georg Hans. Paa de Danskes
Begæring indsattes ogsaa Bestemmelser om: 1. Bøde for Brud paa
Traktaten (§ 23) og 2. om Valget af en Opmand, nåar Raader fra
begge Sider i Henhold til Traktaten skulde dømme om noget (§ 24).
Først den 8. Dec. kunde Koncepten til Fredstraktaten læses op for de
Danske, da de Polske stadig gjorde Vanskeligheder; de havde baade
til de kejserlige og de Danske protesteret mod de trufne Bestemmelser
om Lifland og om Handelen paa Narva, og de vilde i det hele tåget
ikke underskrive Freden, før de særlige polske Stridigheder med Dan
mark var blevne bilagte. De Danske antog Freden, men erklærede
dog, at de ikke vilde være bundne til den, før ogsaa Lybæk var ble
ven forligt med Sverrig. Den 12. Dec. blev endelig ogsaa Lybækkerne
og de Svenske enige. Det var her navnlig de lybske Pengefordringer
til Sverrig, der voldte Vanskeligheder 1.
Den 13. Dec. samledes alle Mæglerne og de stridende Parter paa
Raadhuset for at publicere Freden, dog nedlagde de Polske forinden
Protest, efter deres eget Udsagn Ul de Svenske dog kun for at tilfreds
stille Kong Sigismund August. Derefter holdtes stor Takkegudstjeneste
og Gæstebud paa Slottet hos Hertug Johan Frederik.
Da de Svenske havde gjort Vanskeligheder ved, at de skulde over
1 Jvfr. Westling (Hist. Bibl. VII. 106 ff.). Fredstraktaten mellem Sverrig
og Lybæk er trykt hos Rydberg, Sverges Traktater IV, 411—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
