Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Nr. 15. 1570. 15. Dec.
gynde paa Mceglingen, førend Polens Stridigheder med Danmark og
Sverrig var blevne bilagte, men dette vilde de andre Mæglere ikke ind
lade sig paa. Forhandlingerne mellem de danske og polske Gesandter
om deres særlige Stridigheder hvilede derefter i længere Tid. Spæn
dingen mellem dem blev efterhaanden meget stærk, særlig da de Polske
stadig kom tilbage til Beskyldningen mod Danmark for at spille un
der Dække med Hertug Magnus og Rusland og for at understøtte de
russiske Fribyttere; de Danske svarede skarpt herpaa, og de Polske
truede i Begyndelsen af Nov. endog med at ville forlade Mødet paa
Grund af de danske og lybske Gesandters skarpe Svar til dem. Det
lykkedes dog de andre Mæglere at faa dem fra det, og Pommern til
bød at mægle mellem Danmark og Polen. 21. Nov. gav Frederik II
sine Gesandter Bemyndigelse til at indlade sig i Forhandling med de
Polske om disses Besværinger, hvis Mæglerne ønskede det og vilde lage
sig af Sagen, men da det formentlig kun vilde føre til forøget Strid
og forhale Fredstraklatens Afsluining, saa han helst, at disse dansk
polske Stridigheder henvistes til begge Kongers nærmere Erklæring.
Efter at Freden mellem Danmark og Sverrig var bleven sikret,
søgte de kejserlige Kommissærer, der fra Kejseren havde faaet Ordre til
ogsaa at mægle mellem Danmark og Polen, at faa de dansk-polske
Stridigheder bilagt for at forhindre, at de polske Gesandter, der havde
indgivet Protester mod de trufne Bestemmelser om Lifland og om
Handelen paa Narva og mod, at Danmark som Polens Forbundsfælle
sluttede Fred med Sverrig uden Polen, helt skulde nægte at under
skrive Fredstraktaten. Den 2. Dec. indgav de polske Gesandter en
Række Besværinger mod Danmark, væsentlig af samme Indhold som
de tidligere. Endvidere klagede de over, at Frederik II havde ladet en
Del danzigske Skibe opbringe, hvilke de forlangte løsgivne etter erstat
tede; ligeledes forlangte de, at alle Funger paa begge Sider skulde
løsgives, at Danzigs og andre polske Stæders Privilegier i Danmark og
Norge skulde stadfæstes af den danske Konge, at Kongen af Polens
Undersaatter skulde have fri Sejlads gennem Danmark uden Besvæ
ring med utilbørlig Told, og at Kongen af Danmark skulde indstille
Handelen paa Narva og forpligle sig til ikke at hjælpe Hertug Mag
nus, hvis denne ikke vilde afstaa fra sit Forbund med Rusland. De
Danske imødegik straks de polske Klager og foreslog, at hele denne
Forhandling udsattes til en bedre Tid, da de ingen Instruks havde
herom. Dette Svar overgaves de Polske skriftligt næste Dag.
Den 6. Dec. fandt en ny Forhandling Sted mellem de kejserlige
Kommissærer og de danske og polske Gesandter. De Polske udtalte
deres Forundring over, at de Danske ingen Instruks havde, da man
jo allerede havde forhandlet om disse Spørgsmaal i Begyndelsen af
September og der altsaa havde været rigelig Tid til at indhente en
saadan. De Polske vilde dog gaa ind paa, at begge Parter inden en
vis Tid skulde oversende hinanden deres Besværinger til Undersøgelse,
saa kunde der siden finde et Møde Sted til Bilæggelse af dem, men 3
Punkter maatte de forlange afgjorte her: 1. Resiitution af 3 Orlogs
skibe og 1 Pinke, som var fratagne Danzig siden Fredsforhandlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
