Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 20. 323
1573. 7. og 30. Sept.
at krænke nogens Højhed, men kun for at bekæmpe de russiske Fri
byttere. Kongen havde jo ogsaa først ved sin Skriveise af 3. Sept.
bitliget Skibenes Udsendelse og siden givet dem Løfte om at faa
dem frigivne. Opkrævningen af Lastepengene burde Kongen opgive,
da dei var en ny og usædvanlig Åfgift, der var i Strid med Danzigs
velerhvervede Privilegier 1. Den 20. Sept. svarede Kongen fra Frede
riksborg herpaa: Det undrede ham i høj Grad, at de vilde paastaa,
at han skulde have billiget det Ådmiralskab, som Danzig havde an
masset sig paa hans Strømme, og have givet dem Haab om at faa
de anholdte Skibe frigivne; han havde tværtimod advaret dem og ved
sin Anholdelse af Karsten Rodt vist, at han var i Stand til at haand
hæve sin Jurisdiklion uden Danzigs Hjælp. Da der alligevel stadig
udrustedes Fribyttere fra Danzig og danzigske Borgere deltog heri, en
af Danzigs Borgemestre havde endog været blondt de Kommissærer,
der paa Kongen af Polens Vegne førte Jurisdiktionen over Fribytterne,
og da Danzig ovenikøbet havde optagel nogle polske Fribyttere, der
forfulgtes af Kongens Orlogsskibe, i Byens Havn og beskyttet dem, saa
Kongen ikke nogensomhelst Grund til al imødekomme Danzigs Begæ
ring om Løsgivelse af Skibene eller Åfskaffelse af Lastepengene. Han
vilde tværtimod for Fremtiden gaa frem med større Skarphed mod
Danzig og lade Byens Skibe anholde i Sundet for at faa den til at
sætte en Stopper for Fribytteriet og faa den til at frigive de af
hans Undersaatter, der nu holdtes i kummerligt Fængsel i danzigske
Borgeres Huse, og erstatte dem de Skibe og Varer, som var fratagne
dem. Saasnart det skete, vilde han ogsaa stille sig imødekommende
overfor Danzig 2.
Forinden dette Svar gaves, havde Kongen igen ladet en Del dan
zigske Saltskibe anholde i Øresund og erklæret, at ingen danzigske
Skibe foreløbig fik Tilladelse til at passere gennem Sundet. Danzig
klagede herover i en Skriveise af 11. Sept. og i en ny Skriveise af 14.
Okt. 3 imødegik Borgemestre og Raad de Beskyldninger, som Kongen
i sit Svar til deres Gesandter havde fremført mod Byen. Udrustnin
gen af Fribytterne var Byen Danzig, som paavist, absolut uskyldig i.
Kongen af Polen, der var Byens Overherre, havde givet dem streng
Ordre til at optage Fribytterskibene i Byens Havn og forsvare dem
mod den danske Flaade, og en saadan Ordre havde de ikke kunnet
undlade at adlyde. Efter deres Formening var heller ingen af Dan
zigs Raad eller Borgere delagtige i Fribytteriet, men hvis Kongen
mente det, bad de ham om at navngive de enkelte, saa skulde han
faa Ret over dem. Hvis Danske holdtes i Fængsel i Danzig, maatte
det være hos private Folk, der ikke var Byens Jurisdiklion undergivne.
Fra Danzigs Side kunde der ogsaa med god Grund klages over, at de
russiske Fribyttere havde fundet Tilhold paa Bornholm og faaet Un
derstøttelse af Kongens Skibe.
1De danz. Ges.’s Hverv overgaves skriftlig 22/g (Danzig A 1571—77).
2 Danzig A 1571—77. 3 Danzig A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
