Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 1573. 27. Okt. Nr. 21.
Landdag at fatte Beslutning angaaende Prinsesse Dorotheas Fordring
paa Udstyr 1 .
Det lykkedes ogsaa Hertug Hans paa Landdagen i Ftensborg i
Okt. 1572 at faa Stænderne til at bevilge 8 Skilling af hver Plov i
Frøkenskat til Prinsesse Dorothea, hvorhos Byerne vilde give som sæd
vanligt. Skatten skulde betales til det forestaaende Omslag, og Pengene
skulde derefter sættes paa Rente. Hvis Prinsessen forblev ugift, maatte
hun nyde Renterne af Kapitalen, saalænge hun levede, men efter hen
des Død skulde Kapitalen falde tilbage til Stænderne; herom skulde de
regerende Herrer give en Revers 2. Prinsesse Dorothea erklærede sig
tilfreds hermed og bad blot om, at Pengene maatte blive anbragte saa
ledes, at hun uden for stort Besvær og Vidtløftighed kunde faa Ren
terne af dem 5.
Spørgsmaalet om Boligen stod dog stadig uafgjort, men i Be
gyndelsen af 1573 aabnede der sig ved Søsteren Hertuginde Elisabeths
ivrige Bestræbelser ret uventet en Udsigt for den nu 4-5aarige Prin
sesse til at blive gift. Den udsete Brudgom var Hertuginde Elisabeths
Svoger, Hertug Christoffer af Meklenborg, en yngre Broder til Her
tugerne Johan Albrecht og Ulrik. Han var 9 Aar yngre end Prin
sesse Dorothea, men var ikke noget synderlig glimrende Parti. Han
var i 1556 af Ærkebiskop Wilhelm af Riga bleven valgt til Koadjutor
og havde senere, da /Erkebispen 1561 havde givet sig ind under Po
lens Overhøjhed, protesteret herimod og ved svensk Hjælp søgt at gøre
sig til Herre i Stiftet. Dette førte dog kun til, at han i Aug. 1563
faldt i polsk Fangenskab, hvoraf han først slåp ud 1569. Han var
senere bleven valgt til Koadjutor i Bispedømmet Ratzeburg og havde
faaet et Par Slotte i Meklenborg, Gadebusch og Tempzin, men hans
Finanser var i stor Uorden og kunde trænge stærkt til at blive hjulpne
paa Fode ved et Ægteskab.
Efterat Hertuginde Elisabeth fortroligt havde meddelt Brødrene og
Frederik II sin Plan og faaet deres Billigelse, forhandlede hun og
Hertug Ulrik med Hertug Christoffer derom. Skønt Hertugen, som
Hertuginde Elisabeth senere skriver, egentlig havde haft andre Ægte
skabsplaner, erklærede han sig dog villig til dette Ægteskab, dels paa
Grund af det nære Slægtskabs- og Venskabsforhold mellem det danske
og meklenborgske Fyrstehus, dels ogsaa fordi han haabede paa, at
han under de foreliggende Forhold vilde faa noget anseligt udover
den sædvanlige Medgift. Hertug Christoffer holdt ogsaa bestemt
paa, at Medgiften skulde forblive hos ham, hvis Prinsesse Dorothea
skulde dø uden Livsarvinger. Hertuginde Elisabeth gjorde nok her
imod gældende, at en saadan Bestemmelse stred mod Huset Holstens
1 Hert. Hans t. Hertuginde Elisabeth 10/9 1572 (Hansb. Ark. Ausl. Reg.).
2 Denne Revers blev dog ikke givet. Der findes Udkast til en saadan, dat.
Skanderborg 1/3 1573, men med Paaskrift om, at Kongen nægtede at under
skrive den. (Tyske Kane. Meklenborg IV b). 3 Hert. Hans t. Dorothea 21/io
1572 (Hansb. Ark. Inl. Reg.). Dorothea t. Hert. Hans u/u 1572 (Hansb. Ark.
XXXV, 23).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
