Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 1576. 30. Juni Nr. 23.
Rigsraadet. Den første Betingelse opfyldtes ikke, da Christian III
først kom i Besiddelse af Kongeriget efter en langvarig Belejring af
København og efter et derpaa følgende frit Valg af Rigsstænderne.
Før han blev kronet Konge og kom i virkelig Besiddelse af Regeringen,
havde han ikke været berettiget til uden Rigsraadets særlige Tilladelse
at disponere over Kronens Slotte eller Lande; derfor var ogsaa Klav
salen om Rigsraadets Ratifikation sat ind. Da Ratifikationen ikke
senere var givet, kunde han ikke gaa ind paa at lade Lybæk beholde
Øen udover de først bevilgede 50 Aar, og han kunde heller ikke give
Lybæk noget Haab om at faa Rigsraadets Ratifikation af Hamborger
traktatens Bestemmelser om Bornholm. Han vilde dog gaa ind paa
at udsætte Tilbageleveringen af Øen til 1. Maj 1576 og vilde ellers i
alle Maader stille sig venskabeligt overfor Lybæk. I et nyt Indlæg af
10. Febr. søgte de lybske Gesandter paany at hævde Hamborgertrak
tatens Gyldighed, men Kongen svarede herpaa 12. Febr., at hverken
han eller Rigsraadet kunde ændre deres Standpunkt, dog vilde han
nu gaa ind paa at udsætte Tilbageleveringen til 1. Aug. 1576.
De lybske Gesandter søgte nu at opnaa en Forlængelse af Byens
Besiddelse af Bornholm paa et mindre Antal Aar, men ogsaa dette
afvistes bestemt af Kongen 1. Gesandterne gik da den 15. Febr. ind
paa, at Bornholm skulde tilbageleveres til Danmark den 1. Aug. 1576,
da intet var Byen mere magtpaaliggende end at staa i et godt For
hold til Kongen som den nærmeste Potentat; til Gengæld anmodede
de om, at Kongen, hvis der i -Fremtiden strandede lybske Skibe og
Gods paa Øen, vilde lade Lybækkerne faa det strandede for en rime
lig Bjærgeløn, endvidere tillade Lybækkerne i Nødstilfælde at købe
Fetalje paa Øen og hjælpe dem til at faa deres Restancer paa Øen
ind. Som en Slags Erkendtlighed for deres Eftergivenhed ønskede de
ogsaa, at Kongen vilde give Byen Tilladelse til i en 15 Aar eller
mindre aarlig at føre et vist Antal »Fuder« Rinskvin til Raadhus
kælderen toldfrit gennem Øresund og give dem Rigsraadets Ratifika
tion derpaa. Endvidere skulde Kongen lade Lybækkerne og deres
Kontorer nyde deres Privilegier og Odenserecessen af 25. Juli 1560
samt afskaffe de Besværinger, der var paalagte de lybske Købmænd
særlig i Skaane.
Frederik II svarede herpaa 18. Febr., at der med Hensyn til
lybske Skibe og Varer, der strandede paa Bornholm, skulde forholdes
efter Søretten ligesom andensteds i Riget, og at det lybske Raads
Fuldmæglige indtil 1. Aug. maatte inddrive og oppebære Restancerne
hos Bønderne. Endvidere vilde han give Borgemestre og Raad i Ly
bæk Toldfrihed for 100 Fuder Rinskvin aarlig i de næste 10 Aar til
Raadhuskælderen 2, dog var det ikke nødvendigt, at Byen fik Rigsraa
dets Ratifikation derpaa; en saadan Sag kunde han seiv afgøre 5.
1 Hiibertz, Aktst. etc. S. 455 ff. 2 Et aabent Brev herom udstedtes
paa dansk og tysk 18. Febr. 1576 (se Kane. Brevb. 1576—79, S. 18). 3 Hii
bertz, Aktst. etc. S. 457 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
