Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 1578. 28. Aug. Nr. 25-
erobre dem og derved misiet mange Folk. Da de russiske Raader
trængte stærkt ind paa de danske Gesandter for at faa dem til at
komme frem med deres yderste Tilbud, lovede de Danske at ville
freinsætte dem næste Dag; foraden Øsel maatle Danmark dog have de
kurlandske Biskopslande, ellers kunde de efler deres Fuldmagt ikke slutte
noget Forbund. De russiske Raader forlangte nu at faa at vide, hvor
ledes Kongen af Danmark stillede sig til Kongerne af Polen og Sverrig,
og hvilket Forbund de Danske vilde slutte. De Danske erklærede dertil,
at deres Herre intet Fjendskab havde med de to nævnte Konger, og
ai de vilde slutte et Forbund ligesom det forrige.
Den næste Dag stillede de danske Gesandter følgende Forslag:
1. Øsel med tilliggende Øer, som nævnt i det forrige Forbund, og de
kurlandske Biskopslande med Slotte, Stæder og Gaarde, ligeledes som
nævnt i det forrige Forbund, anerkendes som danske Besiddelser.
2. Der skal sendes dobbelte Skrivelser til de russiske Befalingsmænd
paa den norske Grænse om at afholde sig fra alle Overgreb, og der
skal bestemmes et Møde paa Grænsen Ul Undersøgelse og Afgørelse af
Stridighederne. 3. Alle danske Fanger og bortførte Undersaatter skulle
frigives uden Løsepenge. — De russiske Raader svarede straks herpaa,
at Czaren ikke vilde indrømme Kongen af Danmark en Fodsbred af
Kurland, og at der ikke kunde sluttes noget evigt Forbund, medmindre
den danske Konge vilde stille sig paa Ruslands Side mod Sverrig og
Polen. Da de danske Gesandter ikke kunde gaa ind herpaa, indhen
tede de russiske Raader nærmere Ordre hos Czaren. Denne erklærede,
al et evigt Forbund kun kunde oprettes paa den nævnte Betingelse,
derimod kunde de danske Gesandter faa en Fred paa nogle Aar.
De danske Gesandter Irak sig derefter tilbage for at overveje Si
tualionen. Det var efler deres Mening sikkert, at man ikke kunde faa
de kurlandske Biskopslande, og at man ikke kunde opnaa en evig
Fred uden at stille sig paa Ruslands Side mod Sverrig og Polen.
Men lod man Forhandlingerne strande, var der Fare for, at Czaren,
der havde en stor Mængde Krigsfolk beredt, straks kastede sig over
Øsel og Norge, inden man kunde sætte sig til Modværge. De beslut
tede derfor at tåge mod Czarens Tilbud og slutte en Fred paa et vist
Antal Aar — de forlangte først 20 Aar, men gik senere ned til 15 —
paa følgende Betingelser: 1. Øsel med Slottene Arensborg og Sonnen
burg og tilliggende Øer, som Dagø, Mona, Kina, Schilda, Grosse Sund
og Abra maa i 15 Aar ikke bekriges af Czaren og hans Folk. 2. De
norske Grænseslridigheder afgøres paa den af de Danske tidligere
foreslaaede Maade. 3. De danske Fanger og bortførte Undersaatter
frigives uden Løsepenge. 4. Samme Bestemmelser som i Forbundet
af 7. Aug. 1562 angaaende gensidig Handelsfrihed for begges Køb
mænd, Fritagelse for Arrest og fri Passage for Gesandter og Posi.
De danske Gesandter overgav et Udkast til Traktaten, hvori de havde
tilføjet følgende Passus: »dass die gemeine grentzgebrechen durch hei
der herm verordenten leute und commissarien hinfurt solten geortert
werden, und kein teit mit gewalt vorlfaren*.
De danske Gesandter var dog ikke helt rolige og forlangte 26.
Aug. at faa Russernes Koncept Ul Fredsinstrumentet at se, førend Trak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
