Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 1579. 25. Marts. Nr. 26.
ham, men Lenet vilde falde tilbage til Danmarks Rige. Derimod
kunde de nok gøre Kongen og Rigsraadet den Indrømmelse ai mod
tage Slesvig som en ny Forlening, nåar de fik Fællesforlening dermed,
da i saa Tilfælde ogsaa Sidelinjer succederede. Hvis man efter det
romerske Riges Mønster kunde blive enige om el bestemt Anslag, med
hvor stor Styrke til Hest og til Fods Hertugerne skulde tjene Riget
af deres Kammergods, vilde det være bedre for Hertugerne end den
stadige Strid og Uro. Man kunde ogsaa nok gaa ind paa at aner
kende Lenet som Mandslen, der ved Mandslinjens Uddøen faldt tilbage
til Riget, nåar det blev fastsal, al Riget i saa Tilfælde skulde betale
de efterlevende Frøkener en bestemt Sum Penge. — Disse Forslag
kunde Hertugerne dog ikke seiv stille, da det vilde svække deres Stil
ling under senere Forhandlinger, men de maatte komme fra en Mel
lemmand, og det bedsle vilde være, om Kurfyrsten vilde sende en af
sine fortrolige Raader til Kongen og stille Forslagene som sine. Her
tug Adolf ønskede for sin Part meget at faa Lensspørgsmaalet endelig
afgjort, da man aldrig kunde vide, hvad der senere i Tiden kunde
hænde, og det saa efter de stadige Udsættelser ud til, at Rigsraadet
hellere vilde holde Sagen svævende end udsætte sig for en retslig Af
gørelse, som sandsynligvis vilde gaa det imod; det havde sikkert ogsaa
til Hensigt i den Tid at drage et eller andet Pertinens af Hertugdømmet
ind under Riget 1. Da Mæglerne kendle Rigsraadets Mening, var det
heller ikke rimeligt, at de vilde være særlig ivrige for en retslig Af
gørelse, som muligvis kunde komme til at gøre dem til Uvenner med
Rigsraadet. Hertug Hans, der billigede Hertug Adolfs Forslag, talte
ogsaa under sit Besøg hos Kurfyrst August med denne om Sagen, og
tre sachsiske Raader, Johan v. Biberstein, Dr. Laurentius Lindenow
og Dr. David Pfeiffer, afgav 30. Oki. 1574- en Betænkning 2, hvori de
billigede de af Hertug Adolf foreslaaede Midler til Stridens Bilæggelse,
dog maatte Kongen ogsaa have Del i Fællesforleningen. De mente, at
det bedste vilde være, at Kurfyrsten sendte Gesandter til Kong Frede
rik II for at stille disse Forslag, men det vilde da være at anbefale,
at man ogsaa fik Hertug Ulrik, Kongens Svigerfader og fortrolige,
med som Forslagsstiller; der kunde dog ikke gøres noget, før Hertug
Hans nærmere fik forhandlet med Hertug Adolf og med Stænderne.
Efterat de to Hertuger paany havde forhandlet med deres Raader,
blev de imidlertid enige om helt at stille Planen i Bero, da det var
betænkeligt at gaa bort fra de gamle Forleningsbreve og man heller
ikke paa Grund af Fællesregeringen kunde drage Stænderne med ind
1 Hertug Adolf udtaler sig ikke nærmere om, hvad han mente hermed,
men det synes, at han har været bange for, at Kongen og Rigsraadet, hvis
Forleningsspørgsmaalet ikke blev bragt i Orden, særlig ved en Fællesforlening,
skulde benytte Lejligheden, nåar Hertug Hans døde, til uden videre at ind
drage hans Del af Hertugdømmet som hjemfalden til Danmarks Rige. 2 Gott.
Ark. Nr. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
