Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 1579. 5. Juli. Nr. 27.
Kommissærer, tilbød Sachsens og Meklenbargs Mægling i Striden med
Hamborg og overleverede en Skrivelse af 4. Marts desangaaende fra
Kurfyrst August 1. Den 22. Marts svarede Frederik II, at han gik
ind paa Mægtingen, skønt han havde al mulig Grund til at klage
over Hamborg, der paa Grund af deres Skibes Anholdelse, ikke i det
romerske Riges Len Holsten, men i hans fri Kongeriger Danmark og
Norge, havde stævnet ham for den kejserlige Kammerret og arbejdet
ivrigt for Inddragelsen af hans Len. Ligeledes havde Hamborgerne i
deres Overmod fjernet det holstenske Vaaben, der i umindelige Tider
havde staaet paa deres Mønt og paa Byens Port 2. Da Hamborg altid
brugte den Metode, at søge Forhandling i Sommertiden, for, nåar den
var forbi, at lade Forhandlingerne strande, forbeholdt han sig Ret til
linder Forhandlingen at foretage sig hvad han vilde mod Hambor
gerne. Den 11. April takkede Kurfyrst August og Hertug Ulrik for
Indrømmelsen af Mæglingen og bad om at faa et Møde ansat ved
Trinilatis Tid i Flensborg eller et andet Sted. Den 10. Maj ansatte
Kongen et Møde i Flensborg Måndag efter Trinitatis [15. Juni].
Den 1. Juni udfærdigedes Fuldmagt og Instruks for de kongelige
Kommissærer: Kansler Niels Kaas, Aksel Vi/fert, Peter Ranlzau til
Wammendorf og Lic. Caspar Paselick. Disse skulde forebringe de
tidligere Klagepunkter mod Hamborg og fremhæve den Haan, der var
vist Kongen ved Fjernelsen af det holstenske Vaaben. Endvidere skulde
de gøre opmærksom paa, at det var ganske urigtigt, nåar Hambor
gerne vilde paastaa, at der ikke ’tidligere havde været Strid om deres
Ret til at forhindre Udførsel af Korn paa Stør og Elben; det havde
der været baade i Frederik Ts og Christian HTs Tid, saaledes som
Frederik Ts Brev af 13. Aug. 1524- og Protokollerne over Forhand
lingerne i Segeberg 1550, i Utersen 1553 og i Hamborg 1555 viste
(jvfr. ovfr. S. 13). Da den nu indrømmede Forhandling kan drejede
sig om de mellem Kongen og Hamborg værende Slridigheder, maatte
Gesandterne ikke indlade sig paa nogen Forhandling angaaende Over
højheden paa Elben, eftersom dette Spørgsmaal ogsaa berørte Kongens
Farbrødre, men skulde henvise del til en senere mindelig eller retslig Af
gørelse ligesom i 1562. De skulde dog henstille til Mæglerne, om det
ikke var en Udvej, at Kongens Undersaatter i Cremper- og Wilster
marsk, indtil Spørgsmaalet om Elbrettigheden blev afgjort, fik Tilladelse
til at udføre Korn paa Elben og Stør med en 7 eller 5 Skibe aarlig.
De skulde i Betragtning af den Haan, der var vist Kongen ved Fjer
nelsen af del holstenske Vaaben og ved Indstævningen for Kammer
retten, nu kræve en Skadeserstatning af Hamborg paa 200,000 Dir.,
men maatte tilsidsi gaa ned til 100,000 Dir., men helter ikke længere,
da Kongen nu engang havde besluttet, at han vilde have denne Sum.
Til Gengæld vilde Kongen, som tidligere tilbudt, frigive de arresterede
Skibe, restituere de lagne Skibe, der var forhaanden, betale en rimelig
1De kgl. Kommissærer til Fr. II 21/3 1579. 2 Fr. II t. de sachsiske
Mæglere 22/3 ; t. Kurf. August 24/8 1579.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
