Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 1579. 5. Juli. Nr. 27.
aldrig icenkt paa at ville underkaste Kongen under Kammerretten. I
Traktaten af 1562 havde Kongen forøvrigt sela underkastet sig Kam
merretlens Kendelse, Det holstenske Vaaben var ikke bleven fjernet
fra Byens Forte; det var kim paa Grund af Reparation tåget ned en
Tid, men var siden sat op igen. At det var fjernet fra Gyldenmønlen,
skyldtes, at Byen efter Rigets Ordning skulde bruge Kejserens Navn
og Vaaben; det holstenske Vaaben havde heller ikke staaet paa de
Gylden, der sloges for 100 Aar siden.
Mægleme slultede sig til de kongelige Raader med Hensyn til
Henvisning af Striden om Højheden paa Elben til et nyt Møde i Hol
sten og stillede den 19. Juni følgende Forslag til Forlig; 1. Kongen op
hæver al Arrest paa hamborgske Skibe og restituerer de tagne Skibe, der
endnu er forhaanden; endvidere betaler han en rimelig Erstatning for
del Salt og de andre Varer, som han har tåget ud af Skibene. 2. Kon
gen ophæver Lastepengene for Hamborgernes egne Varers Vedkommende
og lader dem slraks nyde den samme Handelsfrihed, som de have
haft før og efter Traktaten af 4. Maj 1562. 3. Hamborg betaler
Kongen en Erstatning paa 35,000 Dir. 4. Striden om Højheden paa
Elben henvises til fredelig Bilæggelse paa et Møde i Holsten Onsdag
efter Qvasimodogeniti [13. April] 1580, eventuelt til en retslig Afgø
relse. 5. Indtil dette Spørgsmaal er afgjort, maa ingen Anholdelse
af hamborgske Skibe finde Sted og det forbydes Kongens og Hertuger
nes Undersaatter at udskibe Korn og Hamborgerne at opbringe saa
dant. — Angaaende dette Forslag stod der "i de følgende Dage en
skarp Strid. De lo første Artikler blev man nogenlunde let enige om.
Hamborgerne opnaaede at faa indsat en Bestemmelse om, at det Salt
og de andre Varer, som Kongen havde laget, skulde erstaltes med den
Værdi, det havde ved Arreslationen, derimod maatle de nøjes med at
faa den Handelsfrihed, som de havde haft siden Traktaten af 4. Maj
1562, da de kongelige Raader hævdede, at Hamborgerne før den Tid
havde brugt mere Handel paa Island, end de var beretligede Ul, sær
lig med Udførsel af Svovl. Angaaende Skadeserstatningen stod den
haardeste Strid. De danske Raader forlangte først 200,000 Dir., men
nedsatte rel hurtigt deres Fordring til de 100,000 Dir., da Mceglerne
udtalte deres stærke Misfornøjelse med Fordringen om de 200,000 Dir.;
Kongen havde jo aldrig tidligere forlangt mere end 100,000 Dir, og
det saa derfor meget underligl ud, at Fyrsternes Intercession og Mæg
ling kun havde ført til en Forhøjelse af Summen. Hamborgerne til
bod den 21. Juni al ville betale 100,000 Mk. lybsk i 10 Aar. Da de
Danske imidlertid ikke vilde frafalde Fordringen om de 100,000 Dir,
tilbød Hamborgerne den 22. Juni, at skønl de kun havde Fuldmagt
til at tilbyde 50,000 Dir., vilde de dog tåge en Skadeserstatning paa
100,000 Gylden ad referendum og gøre sig den ydersfe Umage for at
faa Borgerskabet til at gaa ind derpaa, men de forlangte saa forinden
at faa en Traktat opsat, for at Borgerskabet kunde se, hvad det op
naaede ved at betale saa mange Penge. Endvidere skulde alle de
Kavtioner, som hamborgske Redere havde maattet stille for, at an
holdte, men frigivne Skibe, paa Forlangende igen vilde indstille sig,
erklæres ude af Kraft, og de Penge, der allerede var betalte herpaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
