Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 1579. 5. Juli. 473
skulde fradrages i den Sum, som Hamborgerne skulde betale. De
kongelige erklærede dog, at de ikke paa nogen Maade kunde frafalde
Fordringen om de 100,000 Dir., og at de ikke, af Mangel paa Instruks,
kunde gaa ind paa den stillede Begæring angaaende Kavtionerne.
Underhandlerne foreslog derefter, at Kongen kun skulde restituere de
Skibe, der endnu var i Behold, medens Hamborgerne skulde frafalde
deres Krav om Erstatning for bortkomne og ødelagte Skibe og for det
Salt og andre Varer, som Kongen havde laget. Det vilde beløbe sig
til mere end de 25,000 Dir., der efter Hamborgernes Tilbud endnu
manglede i de 100,000 Dir. De kongelige Raader erkendte, at en
saadan Ordning vistnok vilde være til Fordel for Kongen, men de
havde udtrykkelig Ordre til at forlange de 100,000 Dir.’og kunde
derfor ikke vige derfrå. Pengene skulde betales i 4 Terminer; Under
handlerne havde foreslaaet 6 Terminer, første Gang 1581. — Ogsaa
om den 5. Artikel stod der en skarp Strid. De kongelige hævdede
her, at enten maatte Udskibning af Korn tillades begge Parter eller
ogsaa forbydes begge Parter; at forbyde Hamborgerne at opbringe
Kongens Undersaatters Korn, nåar disse ikke maatte udføre noget,
var temmelig unødvendigt. Da Mæglerne erklærede sig enige med de
kongelige Raader heri, foreslog Hamborgerne, at Udførselen, indlil
Striden om Elbhøjheden var afgjort, skulde tillades begge Parter for
Hvedes, Rugs og Havres Vedkommende, men ikke for Bygs og Malts,
da deres Medborgere ikke kunde undvære det til deres Ølbrygning,
som var Byens vigtigste Næringsvej. De kongelige Raader vilde dog
ikke gaa ind paa at lade et Forbud mod Udførsel af Byg og Malt
gælde længere end til Qvasimodogeniti 1580. Mæglerne var meget
misfornøjede med, at Forhandlingerne ikke syntes at skulle føre til
noget Resultat, og udtalte til de kongelige Raader, at de meget ønskede,
at deres Herrer var blevne fritagne for den Spot. Endelig fik Mæg
lerne Hamborgerne til at tåge de 100,000 Dir. ad referendum og til
at gaa ind paa, at Forbuddet mod Udførsel af Byg og Malt kun
skulde gælde til Qvasimodogeniti 1580. De kongelige gik til Gengæld
ind paa, at Pengene maatte betales i 5 Terminer, og at det indtil
Helligtrekongersdag 1580 skulde staa Hamborgerne frit for at henvende
sig til Kongen om en Nedsættelse af de 100,000 Dir. og en Forlængelse
af Betalingstiden (§ 9). Et Udkast til en Traktat paa disse Vilkaar
opsattes den 27. Juni, de hamborgske Gesandter rejste straks til Ham
borg med det og lovede at være tilbage med Besked om en 6—7 Dage.
Det hamborgske Raad gik ind paa den opsatte Traktat, og efter de
hamborgske Gesandters Tilbagekomst udfærdigedes Traktaten (A) den
5. Juli i Flensborg. Den 13. Juli udgik der Ordre til Lensmanden
paa Bergenhus og til Tolderne i Øresund, Storebælt og Lillebælt om
herefier at lade alle hamborgske Skibe frit passere og lade Hamborgerne
være fri for at betale Lastepenge af deres eget Gods, og den 15. Juli
Ordre til Kristoffer Valkendorf om at overlevere Hamborgerne de endnu
forhaanden værende Skibe med Gods og betale dem det tagne Salt 1.
1 Kane. Brevbøger 1576—79 S. 676, 678.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
