Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 475
1579. 5. Juli.
og et saadant Samtykke vilde det ikke kanne faa. Kurfyrsten og Her
tug Ulrik anbefalede derfor, at man holdt sig til Traktatens Bestem
melser og kun forhandlede om Rettigheden paa Elben. Dette gik Kon
gen og Hertugeme ogsaa ind paa 1 . — Mødet i Kiel adsattes først af
Kongen og Hertugeme fra 13. April til St. Hans Dag af Hensyn til
Lensmodtagelsen i Odense 2. Maj og siden til 54. Aug. 2
Til denne Tid fandt Mødet ogsaa Sted. For Kurfyrst August
mødte: Otto v. Diskow, Hans v. Seidlitz og Dr. Johan v. Embden;
for Hertug Ulrik: Marskal Joachim v. der Luhe og Dr. Heinrich Hu
sanus; for Kong Frederik II: Statholder Henrik Rantzau, Peter Rant
zau, Josias v. Qvalen og Joachim Reich; for Hertug Hans den ældre :
Lorens Wensin og Hans Rantzau, Amtmand i Rensborg; for Hertug
Adolf: Bendiks v. Ahlefeldt, Ove Rantzau, Kansler Dr. Adam Trat
ziger og Vicekansler Dr. Josias Marcus; for Hamborg: Syndicus Dr.
Wilhelm Moller, Raadmændene Lic. Johan Schulte og Lorenz Witte
naw og Sekretær Johan Niebur. Den 26. Aug. holdtes det første Møde
paa Raadhuset, og man blev her enig om, at Mæglerne skulde for
handle med hver Part for sig; de kongelige og hertagelige Gesandter
forlangte derefter, at Hamborgeme som Klagere først skulde frem
komme med deres Besværinger. De hamborgske Gesandter protesterede
mod, at deres Herrer optraadte som Klagere, men gav dog tilsidst en
mundtlig Fremstilling af Hamborgs Stilling med Hensyn Ul Spørgs
maalet om Højheden paa Elben i Overensstemmelse med det under de
tidligere Forhandlinger hævdede Standpunkt. Senere fortsattes med
skriftlige Indlæg, uden at Parterne dog kom hinanden nærmere. Den
5. Sept. stillede Mæglerne da det Forslag, at alle Kongens og Her
lugernes Undersaalter i Marsklandene ved Elben skulde have Lov til
at udføre Korn til Søs med Undtagelse af Byg og Malt, som for
Bryggeriets Skyld skulde føres til Hamborg og sælges der til en rime
lig Pris, men vilde Hamborgeme ikke give en saadan, skulde Kongens
og Hertugemes Undersaalter frit have Lov ti! at udføre det. Herpaa
vilde de kongelige og hertugelige Gesandter dog ikke gaa ind, da For
buddet mod Udførsel af Byg og Malt efter Traktaten i Flensborg kun
gjaldt til Qvasimodogeniti 1580; efter den Tid maatle Kongens Under
saatter, indtil Striden blev bilagt, frit udføre deres Korn. De havde i
det hele tåget heller ikke Fuldmagt til at antage noget endeligt, de
kunde kun tåge de Forslag, Mæglerne stillede, ad referendum. Mæg
lerne blev meget forbitrede over denne Erklæring; saa havde det ikke
været nødvendigt at ulejlige dem hid for at mægle; man havde sim
pelthen kunnet nøjes med at skrive. Hamborgeme vilde derefter ogsaa
kun lage de stillede Forslag ad referendum. Mæglerne fremkom nu
med et nyt Forslag: Undersaalterne i Itzeho og begge Marsker samt
Adel og Undersaalter ved Elben skulde, som foreslaaet af de konge-
1 Kurf. Aug. og Hert. Ulrik t. Fr. II. Hans og Adolf 6/2 1580; Fr. Il,
Hans og Adolf t. Kurf. Aug. og Hert. Ulrik 2/3 1580. 2 Fr. II, Hans og Adolf
t. Kurf. Aug. og Hert. Ulrik 29/1 og 6/5 1580.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
