Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
Nr. 28. 1580. 12. Okt.
i
I
saatter paa det narviske Farvand. Nåar det, som lovet af de svenske
Kommissærer, na hører op, skal Tolden i Øresund ogsaa blive afskaf
fet). 2. Kongen af Danmarks Foged i Salten Len i Norge havde
gjort Kongen af Sverrigs Undersaatter i Lapmarken megen Skade og
tillaget sig Kong Johans Rettighed. De Danske trængte ogsaa mange
Steder ind over den svenske Grænse. (Svar: Lensmændene paa Græn
sen skalle komme sammen og i Forening med gode Dannemænd af
gøre Stridighederne). 3. Svenske Adelsmænd klagede over, at deres
Bønder i Baahus og Varberg Len besværedes med mere Arbejde og
Kørsel, end den danske Adels Bønder i Sverrig blev, og svenske Under
saatter klagede over, at de i Danmark og Norge besværedes med usæd
vanlig Told og andre nye Paalæg. (Svar: Det skal blive undersøgt
og huis noget usædvanligt er paalagt, skal det blive afskaffet). 4. Her
tug Karl med Gemalinde og Følge var blevne undersøgte og opholdte
paa Søen paa Hjemrejsen fra Tyskland, skønt han havde dansk Lejde.
Der er nok gjort en Undskyldning derfor, men de skyldige er ikke
blevne straffede. I Aar har man ogsaa nedtaget Flaget paa Hertugens
Skib under Paaskud af, at man ikke maatte føre svensk Flag over
danske Strømme. (Svar: Herfor er der tidligere gjort Undskyldning).
5. Danske Udliggere er sejlede ind i den svenske Skærgaard, have
skudt det danske Løsen og villet undersøge de søfarende. Ved Baahus
forbyder man svenske Skuder og Baade at sejle op ad Elven. 6. Svenske,
der rejse gennem Danmark, opholdes ofte ftere Dage. 7. Det fore
slaas, at svenske Skibe. der blive nødte til at søge danske Strømme
eller i Søen mødes med danske Orlogsskibe, skulle skyde det svenske
Løsen og dermed være fri for at stryge Sejl og andet; ligeledes skal
der forholdes med danske Skibe paa svenske Strømme. Købmands
skibe maa fortsætte deres Rejse, nåar de have fremvist Pas eller Sø
brev. Den danske Konge bør ikke give nogen Pas udover sine egne
Strømme, men kun medgive dem et Bevis, hvori begæres, at de frit
maa passere Kongen af Sverrigs Orlogsskibe; ligeledes bør han ikke
give fremmede Pas til Narva. (Svar: Herom skal der paa Mødet
sluttes en Afsked). 8. Frederik II har villet hindre Ægteskabet mellem
Hertug Christoffer af Meklenborg og Prinsesse Elisabeth af Sverrig og
af den Grund nægtet Hertugen Lejde gennem Danmark. (Svar: Klagen
forundrer Kongen, da Johan jo nok ved, at han ikke regerer i Meklen
borg). 9. Der forlanges Erstatning for Sonnenburg, for Skytset paa
Hapsal, Lode og Leal og for den Pengesum, som Kongen af Sverrig
havde givet de menedige » Hofteutei. (Svar: Det er i dette Punkt Kongen
af Danmark, der er den forurettede Part). 10. Kongen af Danmark
har ladet anrette spotsk Spektakel og brugt spotsk Tale om Kongen af
Sverrigs egen Person. (Svar: Det samme siges at have fundet Sted i
Sverrig om den danske Konge; det gøres af Folk, der ville vække Ufred.
Kongen af Danmark har i København ladet anrette et Fyrværkeri med
et Kloster med Abbed og Munke i; det er almindeligt ved saadanne
Højtideligheder, men er ikke sket for at håane den svenske Konge).
11. Endvidere har den danske Konge paa det Skyts, som er støbt af
det fra Sverrig modtagne Kobber, ladet hugge nogle spotske Rim :
»Als dem andern kunich Friderich / kunig Johann aus Schweden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
