Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 1581. 12. Aug. 515
nere x paa Hansborg havde modtaget en Skrivelse, hvori der berettedes,
at Hertug Adolf Natlen mellem 3. og 4. Okt. var kommen til Hans
borg, smykket med Ræder og andet, som skulde han til Højlid eller
Dans, havde krævet alle Nøgler udleveret, tåget alle de Kister, hvori
den afdøde Herlugs Penge, Klenodier og Breve befandt sig, læsset dem
paa en Rustvogn og kørt til Tønder Slot med dem for ogsaa at aabne
Hvælvingen der, idet han erklærede, at han var eneste Arving til alt,
nåar undtoges Lensgodserne, hvormed han vilde forholde sig efter
Odensetraktaten. Denne nogel tendentiøse Fremstilling af Hertug Adolfs
Færd opbragte Kongen i høj Grad mod Hertugen. Den 8. Okt. sendte
han den paagældende Skrivelse til Svigerforældrene i Meklenborg, be
klagede sig over Hertug Adolfs egenmægtige Fremfærd og udbad sig
Hertug Ulriks Betænkning om, hvad han i den Anledning skulde gøre,
og om han seiv og hans Broder efter Hertug Ulriks Mening var Med
arvinger til det rørlige Gods eller ej.
Synderlig blidere blev Stemningen heller ikke, da en Afsending
fra Hertug Adolf, Caspar Hoyer, Staller i Ejdersted, den 10. Okt. fik
Avdiens hos ham paa Antvorskov Slot. Under sit Ophold paa Hans
borg havde Hertug Adolf sendt Caspar Hoyer 2 til Kongen for at melde
ham Hertug Hans’s Død og meddele ham, at Adolf, der formodede,
at Kongen paa denne Aarstid ikke vilde rejse over Bæltet, havde be
givet sig til Hansborg for at træffe de nødvendige Foranstaltninger i
Anledning af Broderens Død. Med Hensyn til Lensgodserne vilde
Hertug Adolf i enhver Henseende rette sig efter Odensetraktaten, men
til alt, hvad der ikke var Len, mente Adolf at være ret Landsarving
efter Landets Ret, og han haabede, at Frederik II ikke vilde hindre
ham i at tåge det og handle med det, som han seiv vilde. Caspar
Hoyer skulde ogsaa anmode Kongen om at fastsætte Tiden for Begra
velsen og bestemme et Møde til Forhandling om Lensgodserne. I sit
Svar den 10. Okt. udtalle Kongen sig skarpt angaaende Hertug Adolfs
Færd, meddelte ham, hvad der var berettet ham angaaende hans Op
træden paa Hansborg, og erklærede, at baade han seiv og hans Bro
der Hans den yngre betragtede sig som Medarvinger baade til det
rørlige og det urørlige Gods i begge Fyrstendømmer. Han havde seiv
meget vel kunnet komme til Hansborg, da han tidligere var rejst over
Bæltet paa en mere ugunstig Tid end denne, men Adolf havde vist helst
vdlet have ham borte derfrå. Begravelsen fastsatte han til den 2.
Dec, men angaaende et Møde til Forhandling om Deling af Arven
vilde han nærmere betænke sig.
Kongens Stemning blev dog noget mere rolig, da der et Par Dage
1 Hvem den paagældende Person var, angives ikke. Efter at Kongen
og Hertug Adolf var blevne enige, søgte Hertug Adolf at faa Navnet at vide,
da han vilde drage den eller de paagældende til Ansvar. (Hert. Adolf t. Fr. II
15/3 1582). Kongen nægtede dog 2*/3 1582 at oplyse noget om, hvem Brev
skriveren var; dennes Beretning var jo ogsaa i det væsentlige rigtig. (Inl. Beg.).
2 Instruks */10 1580.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
