Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 1581. 12. Aug. Nr. 29.
efter indløb en Skrivelse fra Hertug Adolf 1, hvori denne seiv gjorde
Rede for, hvad han havde foretaget sig paa Hansborg. Han havde
ladet alt paa Hansborg blive i den Stand, hvori det var, kun havde
han, da Hertug Hans havde efterladt sig en Kiste med noget Guid og
en Kiste med Gældsbreve og Forskrivninger, anset det for betænkeligt
at lade disse Kister blive paa Hansborg, da det var et aabent og ube
fæstet Hus og der var en hel Del Arbejdsfolk paa Slottet, hvoriblandt
meget sælsomt Pak, som løb ind og ud, og da Vinduerne ikke var
forsynede med Jærn. Da han ikke seiv kunde blive paa Hansborg
og heller ikke kunde formode, at Kongen paa denne Aarstid vilde be
give sig derover, havde han ladet Kisterne bringe til Lille Tønder, hvor
Hertug Hans ellers havde sit Forraad af rede Penge. Han havde
ladet Sølvtøjet registrere, ladet en Del blive paa Hansborg, hvis Kon
gen skulde komme did og faa Brug for noget, men tåget Resten til
sig. Der var en 7000 Dir. i Sølvpenge og der skulde blive gjorl nøj
agtigt Regnskab for alt, hvad der brugtes heraf til nødvendige Udgif
ter. Adolf betragtede sig som Enearving til alt Allodialgods og rør
ligt Gods, men havde dog ikke villet tåge noget af det, førend han og
Kongen havde forhandlet om Sagen, skønt der jo aldrig havde været
Strid om det og Odensetraktaten kun drejede sig om Lensgodserne. I
sit Svar herpaa 15. Okt. hævdede Frederik II vel fremdeles, at han
maatte misbillige Hertug Adolfs egenmægtige Optræden paa Hansborg,
der ikke var i Overensstemmelse med Odensetraktaten, og at han ikke
kunde anerkende Hertugens Paastand om at være Enearving til alt
Allodialgods og rørligt Gods, men da Adolf nu havde erklæret, at han
ikke vilde befalte sig noget med Arven, førend de var blevne enige,
var Kongen tilfreds hermed og vilde heller ikke seiv før den Tid be
fatte sig med den.
Den 24. Okt. skrev Hertug Adolf paany til Kongen og beklagede
sig i stærke Udtryk over, al Kongen paa letfærdige og ufredstiftende
Folks Angivelse havde opiaget hans Rejse til Hansborg i en saa siet
Mening. Han havde aldeles ikke tænkt noget paa Arven efter Hertug
Hans, men kun anset det for sin Pligt at rejse til Hansborg for at
ordne det fornødne. Nåar han ikke havde ladet Caspar Hoyer tilbyde
nogen Forhandling om Allodialgodset og det rørlige Gods, skyldtes det,
at han var gaaet ud fra som givet, at han var Enearving til det.
Efter den danske Lovbog, der i flere Aarhundreder havde været gæl
dende i Slesvig, udelukkede Broder og Søster Broderbørn og Søster
børn fra Arv og kendte ikke nogen Repræsentationsret. Han var
imidlertid villig til at indrømme Kongen og hans Broder alt hvad Lo
ven kunde give dem og var villig til ogsaa at lade Spørgsmaalet om
Allodialgodset og det rørlige Gods komme iil Forhandling paa et Møde,
begges Ret hermed dog ukrænket.
I den følgende Tid forhandledes frem og tilbage angaaende Her
tug Hans’s Begravelse. Kongen holdt paa, at Hertug Hans burde be
1 Hert. Adolf t. Fr. II 8/10 1580.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
