Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 1581. 12. Aug. Nr. 29.
og høre, hvad de hertugelige Kommisscerer sagde dertil. Hvis disse
paa ingen Maade vilde gaa ind herpaa, men holdt fast ved, at Hertug
Adolf som den nærmest beslægtede var nærmest til Arven og ikke
kunde frafalde sin Fordring af Hensyn til sine Børn, maatte de
kongelige Kommissærer tilsidst erklære, at nåar de hertugelige vilde
gaa ind paa en Uge Deling af Hertug Hans den ældres Lensgodser i
Slesvig og Holsten, vilde Kongen og hans Broder gøre følgende Ind
rømmelse med Hensyn til det rørlige Gods: nåar de fik Halvdelen af
det Skyts og den Munilion, der erobredes i Ditmarsken, og nåar de
Huse og Amter, som de fik, ikke blev blottede for deres Tilbehør af
Artilleri, Husgeraad og Forraad, maatte Hertug Adolf beholde alt det
øvrige rørlige Gods. Angaaende Arveretten til det rørlige Gods havde
Kongen nemlig forhandlet fortroligt med Kurfyrst August af Sachsen
og Hertug Ulrik af Meklenborg og paa deres Raad og Anmodning
ændret sin tidligere Opfattelse angaaende dette Punkt 1 . — Hvis der
ingen Enighed opnaaedes, skulde de danske Kommissærer højtidelig
forbeholde Kongen og hans Broder deres Arveret efter Repræsentations
retten og kræve, at ingen af Fyrsterne i nogen Maade befattede sig
med den ledige Arv, førend de var blevne fuldslændig enige. Den
skulde indtil den Tid forvaltes til fælles Bedste af begges edsvorne
Undersaatter. De skulde endvidere i Forening med de hertugelige Af
sendinge foretage Afskedigelsen af de af Hertug Hans’s Raader og
Hoftjenere, som der ikke mere var Brug for, og betale dem den Løn,
de havde tilgode; ligeledes skulde de høre Amtsregnskaberne. Hvis der
under Forhandlingerne skulde forefalde noget, som de maatte have
Kongens Resolution paa, skulde de hurtigst muligt indberette det
til ham.
For Hertug Adolf mødte Benedikt v. Ahlefeldt, Provst i Preelz,
Ditlev Rantzau, Amtmand i Cismar, Claus v. der Wisch, Amtmand i
Triitau, Didrik Blome, Amtmand i Oldenborg, Kansler Dr. Adam Trat
ziger og Vicekansler Dr. Josias Marcus 2. Deres Instruktion (19. Febr.)
paalagde dem at opfordre Kansler Niels Kaas og Jørgen Rosenkrantz
til som udsete Mæglere 3 at høre begge Parter og derefter stille Mæg
1 Fr. II. t. Hert. Ulrik 8/10 , t. Kurf. Aug. 22/n 1580. Hert. Ulr. t. Fr. II
9/12 1580 (Meklenborg I); Kurf. Aug. t. Fr. II 16/12 1580 (Sachsen I). Baade
Hertugen og Kurfyrsten erklærede, efter at have forelagt Sagen for Retskyn
dige, at Kongen og hans Broder maatte anses som Medarvinger til Lensgod
serne, men ikke til rørligt eller urørligt Arvegods, hvis der da ikke i Huset
Holsten var særlige Arveoverenskomster. 2 Kreditiv 18. Febr. 1581. 3 Her
tug Adolf havde 8. Febr. foreslaaet, at Niels Kaas og Jørgen Rosenkrantz som
Repræsentanter for det danske Rigsraad skulde optræde som Mæglere, da det
ellers kunde befrygtes, at liver Part vilde staa stift paa sin Mening, og at der
ingen Forhandling kunde komme i Gang. Den 20. Febr. meddelte Frederik II
Hertug Adolf, at de var gaaede ind derpaa, men de mente, at det ikke vilde
være heldigt, at de straks optraadte som Mæglere, nåar begge Parter havde
erklæret sig; først nåar Kommissærerne ikke kunde blive enige, skulde der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
