Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 519
1581. 12. Aug.
lingsforslag; men hvis disse vægrede sig derved, skulde de forlange,
at de kongelige skulde fremkomme med en skriftlig Begrundelse af
Kongens og hans Broders Arvekrav, da Hertug Adolf hele Tiden var
gaaet ud fra som givet, at han som Helbroder og nærmeste Blod var
berettiget til hele Arven. De skulde saa sende denne Begrundelse til
Hertug Adolf i Aabenraa tillige med deres Betænkning og skulde der
efter faa nærmere Ordre.
Medet aabnedes den 22. Febr. Man blev straks enig om, at
Forhandlingerne skulde føres skriftligt, men saa kortfattet som muligt
og ikke med mere end 3 Indlæg fra hver Side. De kongelige ind
leverede straks samme Dag deres første Indlæg, hvori de med den i
deres Instruks indeholdte Begrundelse gjorde Fordring paa en Uge
Deling af hele Arven, baade Lensgodser og rørligt Gods. Da de her
tugelige ingen Fuldmagt havde, lovede de at skaffe en saadan, da de
kongelige ansaa det for om ikke nødvendigt, saa dog for heldigst 1.
De hertugelige ønskede, at man straks skulde skride til at høre
Amlsregnskaberne og afskedige de overflødige Baader og Hoftjenere
paa Hansborg, men de kongelige erklærede, at det maaite vente, ind
til Hovedforhandlingen var tilendebragt.
Den 25. Febr. overleverede de hertugelige Kommissærer deres
Svar, efter at dette først var sendt Ul Hertug Adolf og var blevet
billiget af denne. Hertug Adolf erklærede heri, at han gerne undte
Kongen og hans Broder, hvad der kunde tilkomme dem, og heller
ikke fortænkte dem i, at de gjorde Arvekrav gældende, men han
kunde af Hensyn til sig seiv og sine Børn heller ikke opgive sin Ret.
Nåar Kongen krævede en Uge Deling, saa var dertil at bemærke, at
de af Hertug Hans efterladte Godser havde forskellige Lensherrer og
forskellig Ret. Holsten med de deri inkorporerede Lande var Len af
det romerske Rige og lød den almindelige kejserlige og den sachsiske
Ret. Slesvig og Øen Femern var Len af den danske Krone, havde
aldeles ikke noget med det romerske Rige at gøre, men var indbegre
bet i Kongeriget Danmark; Hertugdømmet Slesvig havde ogsaa i flere
Aarhundreder brugt den almindelige danske Ret, Jydske Lov, og sine
egne Sædvaner. I Arvesager maatte man følge det Lands Ret, hvori
Arven var falden, i Slesvig og Femern altsaa Jydske Lovs Arvegangs
regler, hvorefter Broder udelukker Broderbørn fra Arv. En Henvis
ning til Forleningens og Fællesinvestiturens Art havde intet paa sig,
da Danmark ikke kendte noget til en særlig Lensret. I Holsten maatte
der gøres Forskel mellem Lensgodser og Allodialgodser. Til Allodial
godserne var Hertug Adolf nærmeste Arving baade efter den kejser-
vælges et snævrere Udvalg til at forhandle mere fortroligt om Sagen og fore
slaa rimelige Midler til Stridens Bilæggelse. Kongen mente ogsaa, at det var
det bedste, og valgte til sine Repræsentanter i dette snævrere Udvalg Niels
Kaas og Jørgen Rosenkrantz. Hertug Adolf valgte for sit Vedkommende Bene
dikt Ahlefeldt og Ditlev Rantzau. l Fuldmagten for de hertugelige Kommis
særer er dateret 24. Febr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
