Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 1581. 12. Aug. 521
skulde foregaa efter almindelig kejserlig Ret og Lensrets Art og Sæd
vane, men det havde de hertugelige Kommissærer ikke villei gaa ind
paa, og det var saa blevet udeladt. Af Odensetraktaten kunde man
derfor absolut ikke udlede, al den kejserlige Lensret kom til Anven
delse paa Lenet Slesvig.
I det Svar, som de kongelige Kommissærer gav herpaa den 9.
Marts, gjorde de den Indrømmelse med Hensyn til det rørlige Gods,
som deres Instruks hjemlede dem Rel til, dog med den udlrykkelige
Reservation, at denne Indrømmelse kun skulde gælde, hvis man blev
enig her, og skulde være uden Forbindtlighed ved en senere Mægling
af venligsindede Fyrster. De gjorde endvidere opmærksom paa, at
det var den yderste Indrømmelse, de kunde gøre, og at de af Kongen
havde faaet Ordre til at slutte Forhandlingerne saa snart som muligt,
enten paa den ene eller den anden Maade, og vende hjem.
De kongelige Gesandter var dog seiv ikke rigtig tilfreds med den
skarpe Holdning, de var nødte til at indtage. Ien Skrivelse af 7.
Marts til Kongen beklagede de sig over, at denne saa bestemt havde er
klæret, at han ikke mere vilde resolvere sig mod dem udover Instruksen,
da der jo i denne stod, at de ved forefaldende og nødvendig Lejlighed
skulde henvende sig til ham, og da Mødet jo ogsaa var henlagt til
Haderslev for at begge Parter kunde indhente nærmere Ordrer hos
deres Herrer, der befandt sig i Nærheden. Det vilde heller ikke se
godt ud, at Kongen saa tidligt og midt i Forhandlingerne erklærede,
at han hverken nu eller ved den senere eventuelle Forhandling mellem
de 4 Mæglere vilde give nogetsomhelst efter, og de havde derfor ikke
overleveret Kongens Skrivelse til Hertug Adolf angaaende dette Punkt.
Hvis Striden senere skulde blive henvist til mindelig Afgørelse eller
retslig Kendelse af venligsindede Fyrster, vilde det ikke være heldigt,
at denne Skrivelse blev forelagt disse af Hertug Adolf som Bevis paa,
at man ikke havde viltet fredelig Forhandling fra dansk Side. De
hertugelige Kommissærer var ogsaa hele Tiden optraadte meget beskedent
og forsonligt, og af Hensyn til den fremtidige Forhandling for de
fremmede Fyrster mente de danske Kommissærer, at det vilde være
det heldigste, at de gjorde det samme. I sit Svar herpaa 10. Marts
billigede Kongen da ogsaa, at hans Kommissærer havde holdt Skrivel
sen til Hertug Adolf tilbage, og han tillod dem fremdeles at skrive til
ham om Resolution, men holdt dog stadig fast paa, at han ikke vilde
give yderligere efter; Meningen med hans Skrivelse havde været, at de
kunde indrette deres Svar derefter uden at spilde Tiden med at sende
Bud frem og tilbage til ham.
I det afsluttende Svar, som de hertugelige Kommissærer indgav
den li. Marts, fastholdt de vedblivende deres oprindelige Fordrin
ger. Spørgsmaalet blev nu, om det snævrere Udvalg kunde udrette
nogel. Allerede den 9. Marts, da de kongelige havde overleveret deres
sidste Indlæg, havde de hertugelige foreslaaet, at de 4 Mæglere skulde
benytte Tiden, indtil Hertug Adolfs endelige Resolution kunde foreligge,
hl at konferere og søge at finde en Udvej. De kongelige holdt dog
paa, at de 4 Mæglere først skulde tåge fat, nåar den ordinære For
handling, hvori de 4 Mæglere jo ogsaa deltog, ikke kunde føre til no
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
