Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 1581. 12. Aug. Nr. 29.
get Resultat. Den 15. og 16. Marts holdt de 4- Mæglere Møde, men
nogen egentlig Forhandling kom ikke i Gang, da de kongelige straks
erklærede, at de ikke kunde indrømme mere, end de havde gjort i
deres Indlæg af 9. Marts. De hertugelige erklærede derefter, at de
under disse Forhold ingen Forslag vilde stille, og at Forhandlingen
maatte anses for strandet. De kongelige Kommissærer foreslog derefter
til Mæglere Kurfyrst August af Sachsen, Landgrev Wilhelm af Hessen
og Hertug Ulrik af Meklenborg, hvilket de hertugelige tog ad refe
rendum.
Angaaende Afhøringen af Amtsregnskaberne og Afskedigelsen af
de overflødige Raader og Hoftjenere paa Hansborg kunde man heller
ikke blive enig. Den 25. Febr. havde Hertug Adolf i Anledning af
de kongeliges Erklæring om, at Forhandlingen herom maatte opsættes,
indtil man var bleven enig om Delingen, foreslaaet, at man foreløbig
skulde sende Regnskabsbetjentene hjem med deres Regnskaber, da der
gik saa mange Penge med til deres Fortæring i Haderslev, afskedige
de Raader og Hofbetjente, som der ikke mere var Brug for, og betale
dem deres Løn af Haderslevhus Amts Indtægier. Kong Frederik II
erklærede dog 28. Febr. til sine Kommissærer, at disse Spørgsmaal
ikke maatte blandes sammen med Hovedforhandlingen, og at Regn
skabsbeijente, Raader og Hofbetjente foreløbig skulde blive liggende i
Haderslev. Hertug Adolf skrev derefter 7. Marts seiv til Frederik II
og beklagede sig over hans Holdning i dette Punkt, da den jo kun
førte til en Forringelse af Arven til ingen Nytte. Han foreslog, at
alle Regnskabsbetjentene straks skulde sendes hjem med deres Regn
skaber, og at de hansborgske Raader, Lorens Wensin, Henrik v. Kersen
brock og Jørgen Beyer, der ikke havde andet at bestille, saa skulde
høre Regnskaberne og siden opbevare baade Regnskaber og Penge; det
vilde være bedst i Overensstemmelse med Odensetraktatens Bestemmelse
om, at ingen af Arvingerne foreløbig maatte befalte sig med Arven.
De hansborgske Raader kunde ogsaa afskedige de mange overflødige
Folk og betale dem af Indkomsterne af Haderslev og Tørning Amter.
Kongen holdt dog i sit Svar til Hertugen 10. Marts fast ved, at hans
og Adolfs Raader skulde forhøre Regnskaberne, ellers havde der ikke
været nogen Mening i at forskrive Regnskabsbetjentene til Haderslev.
Han vilde nu nærmere overveje Sagen og erklære sig, nåar Forhand
lingerne om Successionen var endte. I en Skrivelse af samme Dag til
sine Kommissærer erklærede han dog straks, at hvis Forhandlingerne
blev resultatløse, vilde han ikke lade Amtsregnskaberne forhøre, hver
ken af begge Parters Raader eller af de hansborgske Raader eller nogen
anden; ejheller vilde han lade Hoftjenerne aftakke, førend han og Her
tug Adolf var blevne fuldstændig enige. De led ganske vist begge ved
det, men han havde særlige Grunde dertil 1 .
1 Kongen synes at have regnet paa, at Hertug Adolf, for ikke at faa Ar
ven for meget formindsket ved Underholdningen og Lønningen af de overflø
dige Betjente og for at komme i Besiddelse af de rede Penge, tilsidst skulde
give efter i Spørgsmaalet om Successionen i Lensgodserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
