Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 1581. 12. Aug. 523
Da Forhandlingerne efter Overgivelsen af de hertugeliges sidste
Indlæg den li. Maris faktisk maatte betragtes som strandede, anmodede
de kongelige Kommissærer Frederik II om nu at faa en endelig Re
solution angaaende Afhoringen af Regnskaberne og Aftakningen og
Betalingen af de overflødige Hofbetjente. Hvad de sidste angik, maatte
man ikke alene tåge Hensyn til den store Besparelse, der vilde vindes
derved, men ogsaa til de paagældende Personer, der laa her med stor
Bekoslning for dem seiv og gerne vilde vide, hvad deres Skæbne blev.
I en Skrivelse til Hertug Adolf af 15. Marts erklærede Kongen da, at begge
Parters Kommissærer skulde blive enige om, hvilke Raader der skulde
blive i Tjenesten paa Hansborg, og tåge dem i Ed i Kongens og Her
tug Adolfs Navn. De skulde saa i Forening med disse Raader over
veje, hvilke af Hertug Hans’s øvrige Embedsmænd og Hoftjenere, der
skulde blive i Tjenesten og hvilke der skulde aftakkes. Dem, der skulde
blive, skulde Kongens og Hertugens Kommissærer og de hansborgske
Raader tåge i Ed i begges Navn. Resten skulde de hansborgske Raa
der aftakke. Da ingen af Parterne efter Odensetraktalen maatte be
falte sig med noget af Arven, førend de var blevne enige, fandt
Kongen det betænkeligt at tåge Penge til Lønning af Embedsmændene
og til Foræring til dem, der skulde afskediges, af Amtsindtægterne,
saaledes som Hertug Adolf havde foreslaaet. Det vilde være bedre, at
der optoges et Laan hertil i hans og Hertug Adolfs Navn. Ingen
Amtsregnskaber maatte høres nu i Haderslev, men alle Regnskabsbe
tjentene skulde tåge deres Regnskaber og Penge med sig hjem og op
bevare dem, indtil man var bleven enig om Delingen af Arven, og de
skulde forpligte sig til ikke at lade nogen faa noget at vide af Regn
skaberne eller lade nogen faa nogetsomhelst af Fengene uden udtrykke
lig Ordre fra baade Kongen og Hertug Adolf.
Forslaget om at optage et Laan stødte dog paa stærk Modstand
hos de hertugelige og ogsaa hos de kongelige Kommissærer. Ien
Skrivelse af 16. Marts forestillede disse sidste Kongen, at det vilde se
alt andet end godt ud, om man skulde laane Penge til at betale den
afdøde Hertugs Tjeneres Løn med og til Foræringer til dem og lige
ledes til Afholdelse af Begravelsesudgifterne, da jo Hertug Hanss efter
ladte Arv og Indtægterne af hans Amter var mere end tilstrækkelige
til Afholdelsen af disse Udgifter. Og seiv om Hertug Adolf gik ind
paa Kongens Forslag om at optage el Laan, hvilket han dog formo
dentlig ikke gjorde, vilde det blive vanskeligt, om ikke umuligt, at faa
saa stort et Laan i Hertugdømmet paa denne Tid og saa hurtigt, da
der skulde bruges 3500 Dir. til Løn og Foræringer og en 7—800o’Dlr.
mindst til Begravelsesudgifterne. At tåge Pengene af Amtsindtægterne
kunde der jo heller ingen Betænkeligheder være ved, da Udgifterne
alhd siden kunde fordeles mellem Fyrsterne. Kongen gik da ogsaa
18. Maris ind paa, al Lønninger, Foræringer og Begravelsesudgifter
maatte udredes af Amterne Haderslevs, Tørnings og Tønders Indkom
ster, dog med det Forbehold, at Udgiften senere skulde fordeles mellem
Fyrsterne, og at han ikke vilde have mere Bekostning paa sin Del,
end han efter upartiske Dommeres Kendelse var pligtig til eller frivil
lig paatog sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
