Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 1581. 12. Aug. 527
ledes ikke kunde betragtes som el rigtigt Len, maaite det følge det
Lands Ret, huorunder det hørte, altsaa Jydske Lov. Ved Traktaten i
Odense og den paafølgende Forlening var der ikke forandret noget
heri, og det kunde der heller ikke, da man ikke kunde afvige fra den
første Investitur. Den kvindelige Arveret var ogsaa tidligere anerkendt,
baade da Dronning Margrete arvede Lenet og da Christian I fik det
som Hertug Adolfs Søstersøn. Ved alle de tidligere Forhandlinger
havde ogsaa Hertugerne Hans og Adolf paa det bestemteste protesteret
mod at anerkende Slesvig som et Mandslen. At det engang havde
hørt under det romerske Rige, kunde ingen Betydning have; det laa
saa langt tilbage og havde kun været rent midlertidigt. I umindelige
Tider havde del været et Len af Danmark 1.
I en Konference med de kongelige 6. Juli fremførte Mæglerne
disse Betragtninger og udtalte, at meget kunde tale for deres Rigtig
hed, skønt de ikke vilde nægte, at ogsaa meget kunde tale for Kongens
Standpunkt. De vilde derfor raade til at faa Striden bilagt i Minde
lighed uden at gaa til en retslig Kendelse og stillede det Forslag, som
de dog foreløbig ikke vidste, om Hertug Adolf vilde gaa ind paa, at
Kongen skulde have Tredjedelen af Lensgodserne i Slesvig og Femern
og have et for ham belejligt liggende Amt, men beløb dette Amt sig
til mere end Tredjedelen, skulde Hertug Adolf have Erstatning derfor
andensteds. De kongelige erklærede hertil, at da de af Mæglernes
Udtalelser kunde mærke, at de hertugelige maatte have indgivet en
skriftlig Fremstilling, vilde de ogsaa indgive en saadan for at forsvare
Kongens Standpunkt. Det stillede Forslag kunde de efter deres Instruks
ikke gaa ind paa, da denne bestemt paabød dem at kræve Halvdelen
af alt del urørlige Gods, og det var ikke at vente, at Kongen vilde
slaa noget af, eftersom de Retslærdes Betænkninger til Dels gik ud
paa, at han ogsaa kunde kræve Halvdelen af den rørlige Arv.
De danske Kommissærer var dog ikke tilfreds med den ringe Bevæ
gelsesfrihed, Kongens Instruks gav dem. I en Skrivelse af 2. Juli kla
gede de til Kongen derover, men Frederik II befalede dem 6. Juli
strengt at holde sig til Instruksen. De kunde maaske for Høfligheds
Skyld blive nødt til at høre paa Mæglernes Forslag og sende dem til
ham, men det vilde ikke føre til noget, det var kun at spilde Tiden.
Og da Kommissæreme ien ny Skrivelse beklagede sig over deres
vanskelige Stilling, idet Mæglerne udtalte deres Forbavselse over Kon
gens stejte Holdning, der daarligt stemmede med, at man havde an
modet dem om at forsøge en mindelig Forhandling, svarede Kongen
kun, at hans bestemte Erklæring alene var fremkommen, fordi han
ikke vdde spilde Tiden, men havde han vidst, at Mæglerne vilde ud
lægge det, som de gjorde, havde han godt kunnet stille større For
dringer i Overensstemmelse med de Retslærdes Betænkninger og siden
slaaet noget af. Mæglernes Hensigt med til begge Parter at paastaa,
at deres Standpunkt ikke var godt begrundet, for at faa dem begge
1 De hertugeliges Information til Mæglerne af 2/7 1581 (Gott. Ark. Nr. 122)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
